Nogle gange ville man virkelig ønske, at man bare kunne åbne en ventil i hovedet, og hælde alle sine tanker ned på papiret. Eller ud på bloggen.
Nogle gange kan man ligesom ikke rigtig finde de ord, man synes passer.
Nogle gange kommer de så småt til én. Andre gange skal man helt lade være med at skrive. 

Det har i dén grad været en hektisk weekend.  For hektisk. Jeg kan mærke at jeg ikke kunne følge med. Vi var hjemme fra Århus omkring kl 17, hvor jeg til andre folk havde sagt kl 13. Det betød at der stod en pige i nød, og ventede med en lejet flyttebil fra kl 13, men ikke kunne forstå hvor Simon blev af.
Det betød at der var folk i min lejlighed, hvor jeg ikke selv var der. Jeg følte, at jeg på én gang svigtede alle dem jeg holdt af og elskede. Svigtede dem i et forsøg på at gøre noget godt for dem, hjælpe dem, på én gang.

Jeg fik overtalt vennerne i min lejlighed til at hjælpe med flytningen og et par timer senere var både mor og datter inde i den nye lejlighed. En dyb indånding og et hurtigt bad senere, er min lejlighed fyldt op med gamle venner. Helt gamle venner. Dem man har kendt for evigt. Dem man elsker og stoler på. Vi mødes ved tilfælder måske 1-2 gange om året. Men jeg kan ikke være til stede i øjeblikket. Mine tanker er andre steder. Steder jeg ikke føler jeg kan nå. Lige meget hvor gerne jeg end ville.

Og nu. Her. Oprydning. Jeg kan klare den fysiske rod. Jeg kan faktisk godt lide den. Jeg kan mærke jeg slapper af, mens lejligheden ganske langsomt kommer til at ligne sit sterile selv igen. Men stadig er der andre ting der ligger under overfladen. En anden slags oprydning. Noget jeg ikke kan klare selv.

Jeg erkender at jeg for længst mistede grebet om denne weekend. Jeg hælder faktisk mest til at sige at den ikke har været god. Jeg ville alt, men opnåede intet. Jeg ville for meget.  Jeg føler jeg har tabt og svigtet. Midt i min bedste mening. Jeg gider kan ikke mere i dag. Reset. Kom med en ny uge.

Sweetheart Come – Nick Cave
Come over here, babe
It ain't that bad
I don't claim to understand
The troubles that you've had
But the dogs you say they fed you to
Lay their muzzles in your lap
And the lions that they led you to
Lie down and take a nap
The ones you fear are wind and air
And I love you without measure
It seems we can be happy now
Be it better late than never

Walk with me now under the stars
For it's a clear and easy pleasure
And be happy in my company
For I love you without measure
Walk with me now under the stars
It's a safe and easy pleasure
It seems we can be happy now
It's late but it ain't never
It's late but it ain't never
It's late but it ain't never