Efter Disney's juleshow sættes køkkenet i et højere gear, for at blive færdig til tiden. Traditionen dikterer et meget hårdt juleprogam, som skal kulminere med gaveåbning omkring kl 20.

Jeg melder mig ud af madlavningen og går i bad. Det har før vist sig at være til glæde for alle. Da jeg er færdig, er man næsten klar til at sætte sig til bords. Menu'en består af and, flæskesteg og frikadeller. Almindelige og brune kartofler og rødkål. 

Som kompensation sætter jeg mig hårdt på ris a la manden. Desværre viser det sig – uretfærdig – at ved at varme kirsebæsovs og gemme mandlen, så er man ikke automatisk berettiget til en mandelgave. Jeg synes det er snyd!

På trods af mit patenterede "mandle-move", som ellers burde kunne lande gevinsten, så er jeg ikke vinder i år.

Derefter skal der synges og spændes rundt om træet. Jeg har igen spist for meget, så det bliver med meget pusten og stønnen. Vi slutter af med "Nu er det jul igen" hvor vi ræser rundt i hele huset. Deriblandt toilettet, hvor min bror lige forinden havde besøgt. Dette rum var vi meget hurtige ude af igen. Det svimlede bogstaveligt talt for mig.

Så åbnes der gaver. En efter en. Vi skal jo se hvad alle får. Der krammes, grines og glædes. Så går man en juletur i en stjerneklar julenat og spiser til slut lidt kransekage.

Således fyldt på alle fronter går man glad i seng.  Julemorgen står man tidligt op (hvis man da ikke er en doven krop). Vi spiser sammen morgenmad og leger lidt med gaverne. I dagens anledning får man et enkelt besøg af doktoren . I aften skal man ud og hilse på alle sine gamle venner, der allesammen er hjemme i juleferien.