Jeg havde nu ellers besluttet at jeg ikke rigtig gad blogge på siden i sin nuværende form. Som det er med steder og musik, kan tema'er til en blog åbenbart også minde om en masse, som man måske ikke har brug for at blive mindet om længere. Eller som det simpelthen er for mange minder knyttet til, så man føler man næsten mister pusten, hver gang ens blog toner frem.
Så begrænset aktivitet indtil jeg får smidt nogle nye farver på væggen.

Jeg får tit lagt i min rygsæk, at når man er sammen med mig, så er det lidt som at befinde sig i en tegnefilm. I desperat forsøg på at dette ikke skal tolkes negativt, udspørger jeg altid vedkommen om hvorfor. Og det er som regel samme forklaring;

Jeg laver min egen lydeffekter. Det er kommer så vidt at jeg gør det uden selv at tænke over det. En vane der er blevet en del af mig. Hvis jeg går tæt forbi en lygtepæl kommer et 'Wooosh'. Hvis jeg er passager i en bil laver jeg skrigende hjul, når bilen svinger.

Jeg blev atter bekræftet i min egen verden i lørdags, da jeg var i Århus for at fejre fødselsdag for min bror. Denne gang var det således min aller nærmest familie, der så måbende til, mens jeg putte det overskydende fedt fra en culottesteg ind i en tom bagt kartoffel, limede kanterne til med lidt løg-dressing og pyntede toppen med et lille stykke salat.