Ovenpå fredagens chokafsløring, blev jeg selvsagt nødt til at finde noget ret mandigt at tage mig til.

Desværre viste det sig at samtlige veninder ikke sådan lige faldt for “Skal vi ikke kysse, så de kan se jeg er til kvinder?”-finten, så jeg måtte finde andre ting. Urinere i hjørnet af stuen eller begynde at bunde dåseøl var ikke lige i toppen af min egen liste, så da mine forældre ringede for at høre om jeg ville være med til at fælde juletræ, så sprang jeg straks til. Store skovhugger-typer med hver sin skarpslebne økse, der hugger et stakkels forsvarsløs træ ned, mens splinter og gran flyver over det hele. Det måtte lige være noget for mig!

Men allerede på vej ud til stedet, hvor juletræsmordet skulle stå, begyndte mine bange anelser at melde sig, for jeg havde lykkeligt glemt hvilke krav der var. Det første, og det vi herefter godt kan kalde en “Jule-dealbreaker”, er at træet skal have 4 grene øverst. Uden 4 grene, ingen jul. Dernæst er der helt absurde krav til højden og mængden af grene.

Så efter at have trisset rundt i fin-regnen, og i mit stille sind bemærket at “fæld selv”-parker faktisk er hovedsæde for børnefamilier, fandt vi endelig træet. NU var tidspunket inde. Frem med øksen, der ville gøre den bedste slasher-film, og fælde den i ét ondt hug.

Hvad sker der så? Min kære fader hiver en lille håndsav op af lommen og fælder træet på 10 sekunder. Skuffelsen har ikke fortaget sig endnu…