Så er jegvel tilbage efter en lille tur til Århus. Det var sidste chance før en veninde føder og dermed ikke har tid før om 18 år. Eller…er det ikke sådan det fungerer?

Dermed fik jeg også pludselig et ansvar, som jeg bestemt ikke var klar til. Hendes kæreste skulle nemlig til julefrokost, og i tilfælde af hun skulle føde, mente hun så at jeg var fakkelbærer.´

Jeg er dog ret sikker på at hun skiftede mening, da jeg kom til at afsløre min version af fødselshjælp, som omfatter hvide lagner og kogt vand. Og at jeg egentlig slet ikke vidste hvad de to ting skulle bruge til. Og at det var noget jeg havde set i en western engang.

Jeg tror det endte med hun fortrak en snapsefuld kæreste end en der skulle spole igennem en film, for at være klar til at hjælpe. Trods alt.

Livet som mand er heller ikke helt let i Århus. Men i det mindste havde de Brunch.