Jeg har igennem det sidste stykke tid haft et intenst hade-forhold til mit køleskab. Pludselig engang i sidste uge, begyndte den at komme med nogle mærkelige skrabelyde. Med irriterende jævne mellemrum.

Først slog jeg lidt på siden af den. Det er mit universelle handy-mand middel, og det jeg, som sexløs semi-nørd, kan strække mig til.

Det virkede ikke…

Så overvejede jeg at ringe til min udlejer. Men ham har jeg i forvejen et pinligt forhold til, da han skifter min loftpære ude ved bagtrappen, hvor mit toilet er. Ja….Jeg kan ikke selv skifte en pære. MEN beskyttelsesskærmen er altså også lavet af det, de bygger rumfærger og beskyttelseskamre af! Og har en eller anden sindrig tidsløs.

Så udlejeren er også ude af billedet….

Så overvejede jeg min far. Sidste og bedste instans. Og en middag og kaffe er altid et godt påskud for at lokke ‘de gamle’ til byen.

Det blev dog ikke nødvendig. For i nat cirka kl 01.44 fandt jeg selv løsningen, da jeg bukkede med ind efter juice.

Man skruer dimsen ned fra Max køl til omkring 3.

Flot Simon…