Man ved bare at man har undervurderet snevejret, når man træder ud af sin dør og tø-sne skylder ind over sin sko. Her er jeg altså meget tæt på at vende om, og gøre brug af den velkendte varm kakao/skumfiduser/tæppe/film-kombo.

Jeg mener, 1 skridt fra døren? Jeg har jo ikke langt hjem! Der er dog noget der taler imod vinterhygge sidst i Marts, så jeg fortsætter. Nu storbrokkende og halvt-humpende, for på en eller anden måde at undgå at træde mere sne op i sokken.

Og hvad sker der lige for sne-rydningsfolket? Det er noget med, at nu er deres storhedstid endelig kommet, og så skal de sandelig udnytte deres magt på den mest sadastiske måde. Dette gøres ved at rydde stier, som på mystisk vis ender i en kæmpe snedrive uden andre udveje end den vej man kom fra.

Nu mere end nogensinde, trænger jeg i den grad for forår!