Nærmest voksen
May 5th, 2008
Jeg har et møde med min bankrådgiver i dag. Det lugter af seriøsitet i en grad, jeg ellers ikke gider. Når man bliver 29, så må man åbenbart ikke være medlem af Nordea’s svar på “Dille-klubben” længere.
Slut er alle de farverige tilbud om alkoholfri diskotek og spænende lån til en ny fjernstyret bil.
Nu står den på samling af pensionsordninger, mystiske renteloft og budgetkonto. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det er et skridt ned. Hvorfor må livet som semi-voksen ikke være som konfetti-regn i et McDonald’s boldrum?
May 5th, 2008 at 12:52
Ikke for at være helt vildt kedelig, men er det ikke netop for at sikre konfettiregnen fremover, at man laver alle de dérsens gabefremkaldende ordninger? ;-)
Egentlig burde man måske fremover netop anskue pensionsordninger og andre forsikringer sådan – som en sikring af den fremtidige konfettiregn. Ville gøre det SÅ meget meningsfuldt at skrive under…
May 5th, 2008 at 12:53
Ups. “SÅ meget mere meningsfuldt at skrive under…” sku’ der stå.
May 5th, 2008 at 14:42
@Stiletten,
Du har sikkert ret. Men der er ret meget “opvask”-følelse over sådan et måde. Et nødvendigt onde. Og nej. Hun kastede ikke engang lidt konfetti ud over os til sidst. Faktisk fik jeg en hel liste af ting med hjem, som jeg skulle få styr på.
Jeg er visuel, ellers virker det ikke. Og når hun snakker om invalitetsgrad, pensionsordning, top skat, fradrag og forsikringspujle…. ja så kan jeg bare ikke for billeder frem, der fanger min opmærksomhed.
May 5th, 2008 at 19:56
Simon, sådan er livet bare så kedeligt. Efter flere års heftig kamp med min fagforening åbnede de for at man kunne modtage “ungdomsbladet” som de ellers kun sendte til folk under 30.
På en eller anden måde følte jeg mig meget mere i målgruppen til “ungdomsbladet” end det r..kedelige “almindelige” medlemsblad.
Men nu er jeg jo også kun 42. Og hvis man bytter om på det, så har man 24.