Kun i Jylland?

May 22nd, 2008

Der er en række fordomme, som jeg nyder at holde fast i. En af dem er forskellen på madvaner mellem jylland og sjælland. Basal set, fornøjes jeg med tanken om at alle fra jylland kommer ind direkte fra marken og fortærer 2 kilo kartofler med sovs så tyk, man kan bejse med det. Alt imens de på sjælland, hælder 3 striber tyndt sauce over 4 asparges, og spiser sig mæt.

Jeg ved dette kun er en sjov fordom, og absolut intet hold har i virkeligheden. Indtil her den anden dag, hvor jeg kom forbi den lokale pølsevogn…

På spiseseddlen havde de noget de kaldte en “Dobbeltløber”. I et skummelt baglokale til en snusket pølsevogn, havde der simpelthen stået en mand og kigget på en fransk hotdog og tænkt, ganske som blonde breezer-drikkende piger på Crazy Daisy, at den da godt kunne tage lidt mere pølse.

Så i alt sin visdom har han mast 2 pølser ned i en frank hotdog. Han har stolt og ekstatisk vist sit svendestykke til konen, og de har fejret det med en god skinkeschnitzel på den lokale kro, nu da den fremtidige økonomi og familieforetagendet er reddet. Vel hjemme igen, stadig høj på succesen og til dels den store tuborg classic han fik på kroen, har han så grebet en sprit-tusch og lavet den seddel jeg stod og kiggede på.

Jeg bliver ramt af adskellige modstridede følelser, når jeg tænker på “Dobbeltløberen”.

  1. Jeg får lyst til at grine hysterisk. Det er 2 pølser i en fransk hotdog, for fanø da!!
  2. Jeg får lyst til at græde stille og inderligt. Jeg kan ikke undsige mig en snigende mistanke om at jeg lige har været vidne til starten på vores undergang.
  3. Sidst men ikke mindst, dukker begyndelsen af semi-frække jokes op i hovedet på mig. Det er 2 pølser i en fransk hotdog, for fanø da!!

Leave a Reply