Den klassiske Anonym-Nej-problematik
June 13th, 2008
Pre-script:
I en led konspirationsteori af en aftale skal jeg have fast-net telefon, som en del af det internet jeg har. Ikke frivilligt, og derudover til stor irritation…
Normalt tager jeg ikke min fastnet-telefon, når den ringer. Normalt er det kun mine forældre og sælgere af Ubrugeligt Lort A/S, der ringer til det nummer. Jeg tager absolut ikke min fastnet-telefon, når det er et anonymt opkald. Så er det nemlig altid sælgere, der vil sælge mig et årsabonnement på fiskens problematiske levevilkår i Put’N'Take-søen vest for Lem. Jeg har meget svært ved at sige nej, og kan dermed nemt overbevises om at Lem og omegns fiskebestand faktisk er en af mine kerne-interesseområder.
Heldigvis har jeg fået en dejlig ny kontakt. Uheldigvis ringer hun anonymt til min fastnet telefon.
Så udover en masse utrolig sjove samtaler med hende, så er jeg nu også ejer af “Fisk med Lem”, Politiken og et hav af andre mærkelige telefonsælger-ting.




June 16th, 2008 at 12:33
Hæhæ…. sikke noget Simon. Et godt råd.. jeg lader altid mine unger tage telefonen, når der ringes på fastnet – for selv min mor bruger mobilen :-) Og sådan en sælger får ikke en fis ud af sønnen min.. eller datteren “fnis-fnis..” …hvad hedder du?” “Fnis.. fnis du er dum”… *lyden af rør smækket på*
Jojo.. børn er gode telefonsvarere :)
June 17th, 2008 at 10:19
Her er et godt råd… Du siger bare “Vi bruger ikke…” også det de gerne vil sælge. Så hvis de sælger aviser – “Vi bruger ikke aviser”, sælger de rengøringsmidler – “Vi bruger ikke rengøringsmidler”, Sælger de telefonabonnementer – “Vi bruger ikke telefoner”…
Alle 3 autentiske “Vi bruger ikke..” situationer, som har fået sælgeren til at lægge på uden salg. http://www.vibrugerikke.dk
June 17th, 2008 at 14:20
@Anja,
Hmm. Det lyder som en god idé! Jeg skal da bare til at besvare alle anonyme opkald med “Du er dum!” :)
@JR,
Havde helt glemt den hjemmeside! Den skal bestemt også bruges.
Måske jeg kunne flette noget “Det bruger jeg ikke….og desuden er du dum…” for optimal effekt…
June 19th, 2008 at 16:05
Jeg ku’ evt. betale halvdelen af regningen for Politiken? Det dér “Fisk med lem” kommer vi nok til at forhandle om… ;-)