Jeg brugte det meste af dagen i går på at afrime køleskab/fryser. Mit køleskab har igennem længere tid udstødt lyde, der mest af alt lyder som noget, der er træt af at leve.

Sammenkoblet med, at køleskabspladsen var halveret af alt det is, der var på siderne, besluttede jeg at sætte hårdt mod is, og rengøre hele lortet. Set i bakspejlet, var der flere ting jeg burde have taget højde for.

• Tiden.
  I den fremskredne selvmordstilstand, som mit køleskab var i, så tog det en del længere tid end forventet. Så alle mine frost-varer tøede op, og jeg skulle smide en masse ud. Men det var nok meget godt. Blandt genstandene var glögg…
   
• Placering.
  Jeg havde så travlt med at få torturen overstået, at jeg ikke tænkte mere over hvordan oprydningen skulle foregå. Så da jeg havde flyttet alt mad ud på køkkenbordet, og skulle have hylderne ud, var der ikke mere plads. Så jeg begyndte at stable og stable… Ved klimaks tog jeg et billede (af tårnet) og satte det på auktion som installationskunst. Budene er pt. oppe i 3500£.
   
• Omfanget.
  Både køleskab og fryser var så is-befængt, at det ikke bare ville smelte let og elegant. Der skulle vold til. Så jeg fandt en kniv og begyndte på bedste ‘Basic Instinct’-stil at hakke store flager af siderne. Jeg havde sat en balje med varmt vand ned i bunden af køleskabet, så jeg fik en smuk is-bjerg/vand-effekt, hver gang jeg hakkede et stykke af. Som sidegevinst pjaskede vandet op ad bukser og trøje. Derudover var det hele også ved at tø op, så der var en smuk flod ud af køleskabet, som dannede en sø, lige der hvor jeg stod. Så snart stod jeg i bare tæer. I en sø af køleskabsvand.

Freeze-frame.
Så står jeg der. Med overkroppen inde i køleskabet. Hidsigt hakkende på noget is med en kniv. Halv gennemblødt. I en sø af vand. I bare tæer. Med et vaklende tårn af køleskabsdele og madvarer i baggrunden.

Støn. Næste gang køber jeg bare nyt køleskab…

PS. Nu larmer det vist endnu mere end før…