Jeg har yderst kedelige morgenmads-vaner. Grænsende til det pinlige. Det ville faktisk være bedre, hvis jeg slet ikke spiste morgenmad. Eller spiste rundstykker hver dag på arbejde, som jeg egentlig allerede betaler til.

Men nej. Jeg spiser gryn med fibersund. Uden sukker. Og hvis gryn ikke var kedeligt nok, så bliver det altså ikke bedre at hælde tørrede dadler ned til…

Dette førte til, at jeg tog den meget impulsive og drastiske beslutning i går, at jeg ville spæde det hele op med noget Müsli. Det skulle jeg så aldrig have gjort. For det smagte så forbandet godt i alt dens knasende honning/choko-skønhed, at jeg nu nærmest spiser det som snack. Hele dagen igennem.

Helt hvordan jeg gik fra sund, bevidst fiberindtag til en honning-fest, så samtlige bier i nordjylland skal ud i overtid, ved jeg ikke.

I det mindste er jeg endnu ikke helt ovre i min faders fodspor. Han spiser Frosties med sukker på…