Problematikker og dens væsen.
October 1st, 2008
- Folk fra selveste København og fra det længst-væk Polen (Det er ikke den samme som hos Liselotte! ), har indfundet sig i min nordvestjyske by, og aftenen i aften står på det man kalder en slags firmamiddag. Problemet er, at der er intet i byen at fordrive 2 timer med, som er semi sjov, når man nu kommer fra København. Og Polen. Lige nu er jeg ude i bowling og petanque…
- Min mor har fødselsdag på fredag. Og for at forhindre fane-flugt, så henter hun mig direkte fra arbejde af. Så gaven skal snart være på plads. Jeg nægter dog at hoppe i Holmegaard / Global-skærsilden og købe Pandora-vedhæng.
Suppeske er for Emil-agtigt. Bordskåner vil jeg skåne hende for. Printer kommer i sidste ende til at give mig problemer. Årets nissepar købte jeg sidste år til hende. Jeg har, med skam, realiseret at jeg overvejer Kagesprøjte alene på grund af at det er sjovt at sige. Jeg er den værste søn nogensinde…
- Jeg kan absolut ikke styre mit forhold til en hjemmeside, hvor jeg bare klikker, betaler og så kommer der mad til min dør. Den ødelægger mine løbeplaner. Jeg mangler råd! Hvad gør man når man nu smider sig ned på sofaen og ikke gider lave mad?




October 3rd, 2008 at 11:47
[...] Det bliver meget værre end frygtet. Da jeg kom ned i butikken, syntes jeg pludselig at Årets nissepar var urimelig dyre i forhold [...]