Jeg fik nyt køleskab i går. Den anden havde, som den vedholdende læser vil vide, problemer med at den larmede. Ja, jeg ved godt der er gået lang tid, men som mand håber man jo på at kunne ignorere problemerne væk. Men på det sidste, synes jeg at køleskabet er begyndt at hviske mit navn om natten, og så er min creepy-grænse altså nået.

Der er noget specielt over sådan et nyt køleskab. Fine rene glashylder. Ingen ketchup eller øl-ulykker i bunden.

Jeg får lyst til at ændre mine madvaner. Købe frisk mærkeligt eksotisk frugt. Økologiske varer. Bruger timer i køkkenet. Lavede vilde retter og imponerer alle. Finde kærester ved ypperlige scoringsmiddage med 3 retter, hvor forret og dessert slet ikke kan udtales af dødelige mennesker.

Men inderst inde ved jeg godt det er et spørgsmål om tid før køleskabet er fyldt op med frysepizza og fredagsøl…