Jeg var med til at bære kiste for anden gang i mit liv i onsdags. Det er aldrig særlig sjovt. Der er en masse ting i det, men ganske konkret kan kisten være ret tung. Og det gør det ikke nemmere, når kirkedøren ikke er bred nok til at bærerne kan komme igennem samtidig. Så vi måtte helt ud i enderne og holde en, i forvejen, tung kiste.

Da vi så kom ud til graven, skulle vi over en knæ-høj hæk og op på et gå-stilads, som nok ikke var mere end 10cm bredt. Come on. Som om det ikke var svært nok i forvejen, men det behøver ikke være en upcoming diciplin i forhindringsløb.

Aftensmaden blev indtaget på en kro i nærheden, og her fik vi, hvad kun kan være en meget egnsbestemt ret. Det var nemlig klar suppe med kød og melboller. Men det blev serveret ved at tjernen kommer ind med et fad. På dette fad er bunker med kødboller, melboller, gulerødder, porre og svesker. Man tager det, man gerne vile have. Derefter blive en kande med suppe sat på bordet, og man fylder selv efter.

Men godt smagte det nu.

Tak for mad, farmor. Må du ha’ det godt, til vi ses igen.