Da jeg endte i det mørke nordvestjylland, var det egentlig ikke meningen. Først var det ikke meningen, at jeg skulle have job heroppe efter jeg endte min uddannelse i Århus. Så var det ikke meningen, jeg skulle blive hængende.

Men man tilpasser sig. Jeg tog jobbet fordi det var et godt firma. Jeg var villig til at flytte, fordi man i 2001 ikke kunne kaste en sten uden at ramme 4 Datamatikere, der ledte efter jobs. Jeg blev fordi jeg fik venner. Venner og tryghed. Og et godt job. Igennem de sidste 7 år har jeg mere eller mindre insisteret på at dette var en mellemstation. At jeg egentlig var på vej til en større by.

Men som tiden går, bliver det spor, man trasker rundt i, dybere og dybere og sværere at komme op af. Jeg har altid haft hang til tryghed, så det var egentlig nemmest at blive hvor jeg var. Og HVIS jeg skulle flytte, så skulle det være til Århus, hvor jeg kender nogle nede.

Jeg flytter inden sommer. Men ikke over på den anden side af gaden. Og ikke til Århus, hvor jeg kender byen og menneskerne. Jeg flytter til København. Og tanken er lige dele skræmmende og spændende. Jeg kender ikke byen. Jeg kender ingen derovre.

Lejligheden er opsagt, og jeg har ikke en ny på hånden. Det er til at få det helt dårligt af. Men i sidste ende, skal det nok gå. Det skal nok gå…

30 Responses to “Om at komme videre…hvis man kan…”

  1. Me Says:

    Puha, det lyder som om du ligesom mig får en knude i maven bare ved tanken om flytningen. Du er dog nået længere end undertegnede. Jeg har ikke opsagt min lejlighed endnu, men jeg tænker at det snart må være tid. We can do it ;-)

    Men hvorfor lige København og hvorfor nu egentlig?

  2. Simon Says:

    Ja, det er ikke nemt. Men jo tættere man kommer på, jo mere afklaret og spændt bliver jeg også. Det er som om det var sværere at danse med, da det var mere på afstand og noget uhåndgribeligt.

    Jeg blev tilbudt arbejde i hovedsædet som ligger i KBH. Det er en god mulighed for videreuddannelse og lærer mere.
    Jeg har altid ønsket at komme til en større by, da jeg er udpræget vild med café, diverse kulturoplevelser osv, men jeg har altid frygtet at KBH var “for stor”.

    Men i sidste ende, var det vel bare dårlige undskyldninger. Jeg tror at forandringen bliver god. Hvis jeg finder nogle, der gider tage på café sammen med mig :)

  3. Me Says:

    Tillykke med de nye muligheder. Det lyder virkelig spændende!

    Og selvfølgelig skal du nok finde nogle at tage på med :) Det er jeg sikker på! Jeg har planer om, i min naive tro på at jeg får lejlighed med eget køkken og plads, at melde mig ind i en eller flere madklubber. For at møde nye mennesker osv.

    Det kunne være vi skulle lave en blog-madklub? Jeg kender en anden blogger der er erfaren ud i det med de madklubber :-)

  4. Simon Says:

    Jeg håber skam også jeg finder en at tage på ;)

    Mad er altså godt at samles om. Specielt hvis der er rødvin med. Hvad ligger der i en blog-madklub? En hvor man skriver hvilke mad man har lavet?

  5. Me Says:

    Okay så det gik lidt hurtigt :) Du ved hvad jeg mener! Jo! ;)

    Jamen en madklub er en flok mennesker der mødes på skift hos hinanden til lækker mad og ikke mindst rødvin! At det så er en blog-madklub gør vel bare at det er folk fra blogland der mødes :)

    Jeg laver ikke mad nok til at kunne blogge om det, men det er da også en mulighed. Det vil jeg dog lade andre om! :)

  6. Esther Says:

    Hold da op – det er da noget af en beslutning du har taget der :)

    Pøj pøj med det.

    Jeg har boet i Kbh i sammenlagt 9 år og ellers i forstæder.
    De sidste 8 år har jeg boet de der 50-60 km fra København, hvilket passer mig aldeles glimrende. Jeg vil ikke bo tættere på.

    Det lyder slet ikke så tosset med det der blog-madklub – lige bortset fra jeg ikke kan lide rødvin *GG*

  7. Simon Says:

    Me,
    ja, men det andet er sjovere. Og hvis du må, så må jeg også! :) Det lyder da total hygge. Den er jeg klar på! Rødvin er lige mig :P

    Esther,
    Mange tak. Ja, jeg synes også den er ret stor. Og lidt uoverskuelig lige nu. Ingen rødvin? Nu har jeg aldrig! Hvad kan vi så lokke med? Øl? :)

  8. Esther Says:

    Nope, heller ikke øl. Til gengæld elsker jeg Chardonnay hvidvin *GGG*

  9. Simon Says:

    Så er der håb endnu! Det gør jeg nemlig også :)

  10. codegirl.dk Says:

    Du kender da mig! :)

  11. Simon Says:

    Hehe ja, det har du selvfølgelig ret i. Bor du i eller nærheden af København?
    Der er jo også forskel på at vide hvem den anden er, og så om du tør at mødes :)

  12. codegirl.dk Says:

    Jeg bor nord for København, i Nivå. Og jeg er ikke bange for at mødes med folk.

  13. Anna Says:

    Du er sej at du tør og gør! Går det helt galt giver jeg en kop kaffe i whiskey-bæltet :)

  14. 1 Says:

    Det er modigt!! Forandringer er fantastiske, når man er klar til dem. Hvis jeg må give et godt råd fra en der har prøvet det selv, så begynd allerede nu at overveje, hvor du kan møde nye mennesker. Det er svært at få gode idéer, når man sidder og føler sig alene i sin nye lejlighed.

    For mig var det håndbold og spansk på aftenskole. Hvad mon det bliver for dig?:)

    All the best.

  15. Simon Says:

    codegirl,
    Det lyder jo godt :)

    Anna,
    Mange tak. Nu er det spændende om det ender godt. Og et fristende tilbud. Er det sjællandsk for kaffe med whiskey i? ;)

    1,
    Jeg har tænkt på hvad jeg skal gøre for at møde mennesker. Nu er jeg ikke meget holdsport, så må se om jeg kan finde noget andet at møde mennesker.

  16. pedrsn Says:

    *shutter!!

    og ingen lejlighed du har på hånden!! Du jo insaaane!!

    ;]

    selvfølgelig det nok skal gå! du kommer bare forbi nørrebro og hustler noget banansnaps, bare for at få lagt bunden!

  17. Simon Says:

    Pedrsn,
    Der er noget der er helt galt her… Det er meningen banansnaps er noget jeg skal introducerer til folk på Sjælland. Ikke noget der allerede er der! Det næste bliver vel at I også alle sammen drikker fernet branca, “jager” og drikker dødsbowle? Så har jeg intet tilbage!

  18. Anna Says:

    Narj, det var nu bare en stedbetegnelse. Jeg tro ikke engang jeg har whisky stående.

  19. Simon Says:

    Nu håbede jeg ellers lige :)

  20. Anden på Spanden Says:

    Tillykke med det!
    Jeg nåede aldrig at få benyttet Kbh’s kulturtilbud og caféer de år vi boede der – for jeg havde for travlt med at få unger – men det er klart noget jeg godt gad have tættere på.
    Selv om Århus også går an :-)

  21. Anden på Spanden Says:

    Ah – jeg lyder forsømt.
    Jeg har taget revanche mht. Kbh – det er bare lidt mere besværligt når man først skal over broer ;-)

  22. Simon Says:

    Hehe Anden. Jeg regner ikke med at springe ud i at have børn lige med det samme derovre :)
    Men ellers kan jeg da kigge forbi Århus, og så kan vi kigge på cafér der :)

  23. Simon Says:

    og tak! :)

  24. Anden på Spanden Says:

    Nej – det regnede jeg så heller ikke med :-P
    Jeg var så ‘handicappet’ af allerede at tonse rundt med to styks i maven, da jeg flyttede derover…

    Jeps – det må vi gøre :-) Eller i Kbh. For jeg kommer der da stadig med jævne mellemrum. Thy ligger tilgengæld ikke så ofte på vejen – det skulle da lige være i form af bedste vennen, som er opkaldt efter landsdelen :-P

  25. Simon Says:

    Thy burde ligge på vejen alle steder hen! :) Der kunne nemt kommer flere interessante mennesker forbi min egn. Men det bliver nok bedre her til sommer :)

  26. Anden på Spanden Says:

    Jeg kom nok oftest forbi dengang jeg boede i Bergen…

  27. Anja Says:

    Så giver jeg sgu en kop kaffe :D Bare smid en besked til mig, når du har rykket!

  28. Simon Says:

    Uh, det lyder godt! Det vil jeg helt sikkert gøre. Jeg smider dig en besked når jeg har rykket. Men skal jeg også smide en, når jeg er flyttet? ;)

  29. Anja Says:

    Ja for pokker.. vel skal du så – og det med blog-madklub er en hammergod ide.. det gider jeg godt. Men kan der være plads til børn fx :D (har jo to af slagsen.. så hvis man må medbringe ;))

  30. Simon Says:

    :)
    Ja, synes også det lyder ret spændende :) Det er jeg sikker på vi kan finde ud af.

Leave a Reply