Seddlen omkring tilmelding til julefrokost er kommet op igen, og som sidste år, så er jeg den eneste der står på den.

Eller…næsten. For 2 kollegaer har også skrevet sig på. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt.

Jeg ved ikke om det er mig eller kantinen, men jeg synes bloggen er begyndt at blive lidt tematisk over i "Halløj i Kantinen" eller ligefrem "Sjov med Mad". Anyways…

Foruden min mor, som følger mit twitter-feed, som kan jeg oplyse om at Koldskåls-sæsonen slutter på fredag. Slut på vintertid, slut på koldskål. Sådan plejer det at være. Men sidste år fulgte ikke helt de regler. Der var købt for mange kammerjunken, og vi spiste nærmst koldskål helt indtil jul.

Dette får mig således ind i en tankestrøm, at når nu kantinen er så god til at fusionere lettere forældet mad ind i vores dagligdags-retter, så er det egentlig mærkeligt at dette ikke blev gjort med det ton kammerjunken, som åbenbart var i overskud sidste år? Dette kunne jo komme til udtryk i så lækre retter som "Kogt torsk på en seng af kammerjunken". Eller "Kylling med knust kammerjunke".

Mulighederne er så godt som uendelige. Til min rædsel har jeg erfaret at en af mine kollegaer har luftet ideen for køkkenpersonlaget. Nu kan det gå i begge retninger…

• Folk fra selveste København og fra det længst-væk Polen (Det er ikke den samme som hos Liselotte! ), har indfundet sig i min nordvestjyske by, og aftenen i aften står på det man kalder en slags firmamiddag. Problemet er, at der er intet i byen at fordrive 2 timer med, som er semi sjov, når man nu kommer fra København. Og Polen. Lige nu er jeg ude i bowling og petanque…
• Min mor har fødselsdag på fredag. Og for at forhindre fane-flugt, så henter hun mig direkte fra arbejde af. Så gaven skal snart være på plads. Jeg nægter dog at hoppe i Holmegaard / Global-skærsilden og købe Pandora-vedhæng.

  Suppeske er for Emil-agtigt. Bordskåner vil jeg skåne hende for. Printer kommer i sidste ende til at give mig problemer. Årets nissepar købte jeg sidste år til hende. Jeg har, med skam, realiseret at jeg overvejer Kagesprøjte alene på grund af at det er sjovt at sige. Jeg er den værste søn nogensinde…
   

• Jeg kan absolut ikke styre mit forhold til en hjemmeside, hvor jeg bare klikker, betaler og så kommer der mad til min dør. Den ødelægger mine løbeplaner. Jeg mangler råd! Hvad gør man når man nu smider sig ned på sofaen og ikke gider lave mad?

Hvis der er noget, der kan fjerne ens rejsning på arbejde, så er det altså ordet “Kompetancematrix”.

Yrdk..

Når I nu alligevel får fløjet eksperter ind til at ændre på vandtrykket i de opstillede vand-dispensers, så sig lige til FØR intetanende uskyldige medarbejdere får en rummeter vand udover sig!

Kom ikke og sig man ikke kan tage hurtige, kloge beslutninger på sit arbejde:

1. Vi har fri i morgen, så fredags-øl er nu torsdags-øl.
2. Nu hvor det er Store bededag i morgen, skal man selvfølgelig have hvede-øl i dag. Det er selvsagt!

Iblandt tordende klapsalver og ivrigt stillen på urer, kom koldskålen til arbejdspladsen.

Således blev det sommertid. Således blev livet bedre. Der er ikke den salte tåre eller den krise, der ikke kan løses nu.

Alt er godt.

Jeg mødte på arbejde i går, og blev straks konfronteret med en akut krise af væsentlig og vidtrækkende karaktér; P3′s netradio ville ikke rigtig som jeg ville, så jeg blev nødsaget til at foretage en brandslukkende beslutning.

Jeg skiftede til 100FM. Nu ved jeg godt at det var en fejl. At jeg skulle have overvejet de timelange konsekvenser dén sekund-beslutning affødte.

For Fanø da også, hvor er der meget tuderock og følelsessange på den kanal! Resultatet blev at 3 kollegaer gik hjem, der var mere i kontakt med deres følelser end nogensinde før. Og jeg er sikker på at lillefingeren stritter hver gang de holder kaffekoppen. Mindst ind til søndag.

Vi kan lige så godt springe ud i det, og få det overstået med det samme; Det kom frem under julefrokosten, at flere i firmaet troede jeg var bøsse…

På et eller andet plan vidste jeg bare at Rene Fris-effekten ville være for kraftig for mig at styre. Og måske skulle jeg lade være med at løbe rundt og rose Colin Ferrell helt så meget… Og hvis det så bare var så vel, For overnævnte ting, har jeg slet ikke et problem med. Det er en del af min humor, og den er det bare ikke alle der forstår, når den nu indeholder en god potion selvironi.

Nej, bøsse-rygtet var skam opstået fordi en eller anden mente at have set mig hånd i hånd med en fyr, på vej hjem fra byen af. Dette er en decideret løgn, som vedkommende så havde besluttet at fortælle videre. Og i et firmat hvor langt størstedelen består af kvinder, havde dette åbenbart bredt sig.

Lige nu er jeg ude i at finde en i produktionen at kysse med for at dementere rygterne. Eller også tager jeg min kollega-veninde og overtaler hende til at snave nede i kantinen ved frokost-tid.

Det er i sandhed mandag.

Så er det i aften den store julefrokost skal holdes. I skrivende stund er der tilmeldt 380 mennesker. Deriblandt et par enkelte udlændinge fra København og et dusin fra Polen. Hvordan siger man forresten “Vil du med hjem og se min mistelten?” på polsk?

Til forskel fra forrige år, har jeg rent faktisk købt tøj til lejligheden. Nye bukser, nye sko, ny skjorte og nyt slips(!). Det sidste er noget af en præstation, da jeg generelt er imod en langsom kvæningsdød, men ikke destomindre er det moderne, så hvad kan man gøre?

Jeg satser på at tage lidt tidligere fri fra arbejde, da jeg skal til frisør og have sat håret. Eller….not.

Rigtig god fredag og julefrokost!