Jeg har et længere-varende traume med at skulle skrive mig på julefrokost-sedlen på arbejde. I de første par år skrev jeg mig slet ikke på, i frygt for at dumme mig til festen. Så indså jeg at det var dumt at frygte at dumme sig, og endnu dummere at blive hjemme.

Sidste gang jeg skrev mig på resulterede det i at 3-4 mennesker meldte fra. De bildte mig godt nok ind, at der kom noget andet i vejen, men jeg ved bedre.

I år ville jeg så undgå den pinlige ydmygelse, så jeg skrev mig på som den første. Efter 14 dage står jeg, som den eneste, på sedlen….

Eleverende

November 15th, 2007

Og så stod jeg lige der i 2 minutter, før jeg begyndte at undre mig over hvorfor dørene ikke snart åbnende igen…

Før jeg fandt ud af, at jeg ikke havde trykket på knappen. Det går virkelig ned ad for mig…efter lidt venten…

Facts Of A Friday #2

October 5th, 2007

  • 4 uger efter vi introducerede “Pink Friday” på arbejde, er det åbenbart stadig utroligt sjovt.
  • Selvom vi er inde i vinterperioden, kan man godt gå på café, sålænge solen bare skinner (Hvor svært er det at drikke en øl med luffer på?)
  • Man kan godt lave mange planer om hvordan sit liv skal se ud, men sålænge det er planer, er det drømme. Begynd og det er realiteter.
  • “A whiskey glass and a woman’s ass are the downfall of many a good man.”
  • Johnnie Walker “Black Label” smager faktisk godt. Who knew?

2 dage i mit liv

September 7th, 2007

Og var det virkelig så slemt som frygtet? Ændrede det os som personer og mennesker for evigt? Måske… :)

  • Turen endte nemlig i Middelaldercenteret, hvor der var forskellige af de såkaldte team-building opgaver.
  • Selvom man er total dårlig til at skyde med bue og pil, så kan man også være dårlig til tovtrækning.
  • Jeg tabte den sidste rest mandighed i midten af en danselabyrint. Den finder aldrig ud igen.
  • 8 timer på 2 dage er måske liiige i underkanten.
  • Hvem har pakket Kongens Nytorv ind i bobbelplast?
  • Der er IKKE kort vej fra Admiral til den nærmest McD.
  • Når man ankommer til McD er det sidste stykke vej op til Burger King helt klart den ekstra gåtur værd.
  • 75 kr for en Kung Fu drink er liiige at strække den.
  • 75 kr for en White Russian var det værd.
  • Jeg tabte størstedelen af mandigheden da chefen kom med en Pink Polo vi skulle i.

Billede003

Bunden er nået! #2

August 16th, 2007

Det viser at den overfladen kun blev skrabet mht. til mit seneste “Bunden er nået”-indlæg.

I dag står menu’en i hvert fald på kylling på en bund af kartoffel… Jeg frygter at dette er bare en lille brik i en større omfangsrig kantine-mafia-sag…

Bunden er nået!

August 14th, 2007

Stedet hvor jeg arbejder har besluttet at straffe sine medarbejdere ved at servere fisk én gang om ugen.

Jeg er som udgangspunkt ikke vild med denne idé, men jeg drages alligevel af konceptet. For det viser sig katagorisk umuligt at lave fisk uden det er “på en bund af” et eller andet.

Således er menu’en for i morgen “Bagt fisk på en bund af grønsager”

Jeg venter allerede spændt på næste uge. Kan lasagne mon være “Pastaplader på en bund af kødsovs” ?

Huh?

August 13th, 2007

Er der nogen der gider fortælle mig, hvilke ukristelige ting jeg har lavet i min ferie, for at fortjene ‘Karry Kål’ den første dag jeg er tilbage?

- Simon
My favorite animal is steak.

Ice, Baby. Ice.

July 19th, 2007

Som Systemadministrator er det altså tilladt at spilde vaffelis ned i sit eget tastatur!

 Ja, det er så!

Sommertid, Schmommertid.

July 17th, 2007

Bedst som jeg sidder og nyder at jeg kun er helt alene i afdelingen i 8 dage mere, tikker der en mail ind, der oplyser mig om at det er min tur til at købe gave til den næste der har fødselsdag.

“Fint!”, tænker jeg i et øjebliks blindt overmod og fremtryller en sjov mail, for at samle penge ind fra de formastelige, der har været så dumdristige at melde sig til Gavekassen.

Øjeblikket efter vælter det ind med Auto-reply’s fra samtlige, der oplyser om at de er på ferie, og absolut ikke agter at tage hjem fra Rhodos med 20 kroner til mig.

Hils hvor du kommer frem, send lige en tanke hjem, til os der holder hovedet koldt
og hjulene i gang!

Slik-tid?

May 23rd, 2007

Det er ufattelig hvor hurtig folk kan lære at kommunikere, arbejde sammen, og opnår fælles, ønskede, resultater.
Jeg har lige overværet et pragteksempel på samarbejde og entusiasme her på arbejdspladen.

Det handlede selvfølgelig om, når der bliver placeret en skål slik på et bord. I løbet af 5 minutter har alle debateret, afstemt og blevet enige om en top 5.

(Og efterfølgende har de spist alle på Top 3 inden jeg fandt ud af nogen som helst)