Nå ja, man skulle da være en skarn, hvis man ikke lige ræsede en kage sammen i weekenden. Og brugte de 3 næste dage op at spise den… ;)

Hver morgen bliver jeg transporteret forbi “Fremtidens Bager”. Og hver dag overvejer jeg at smutte ind og få wienerbrød fra 2020.

Jeg har haft en kammerat på besøg siden mandag, og fælles for os begge er vist, at vi lider af komplet mangel af en “hygge-bremse”. Så når vi er sammen, så ender aftenerne med rigelig mængder rødvin, spændende oste og god mad. Frokoster bliver indtager på cafér. Morgenmad er fyldt med rundstykker, wienerbrød, kaffe, juice og blødkogte æg.

Så når jeg sidder på arbejde igen her efter 2 fridage, så er kontrasten næsten ikke til at bære. Jeg var forøvrigt også til tandlæge her i vinterferien, og mod forventning ville han ikke gøre noget med mine tænder, selvomjeg fik en dør i hovedet nytårsaften.

Mindet om at jeg, blødende stod og spyttede tandstumper ud i en håndvask, er nok lettere overdrevet… Men det føltes sådan!

Jeg var med til at bære kiste for anden gang i mit liv i onsdags. Det er aldrig særlig sjovt. Der er en masse ting i det, men ganske konkret kan kisten være ret tung. Og det gør det ikke nemmere, når kirkedøren ikke er bred nok til at bærerne kan komme igennem samtidig. Så vi måtte helt ud i enderne og holde en, i forvejen, tung kiste.

Da vi så kom ud til graven, skulle vi over en knæ-høj hæk og op på et gå-stilads, som nok ikke var mere end 10cm bredt. Come on. Som om det ikke var svært nok i forvejen, men det behøver ikke være en upcoming diciplin i forhindringsløb.

Aftensmaden blev indtaget på en kro i nærheden, og her fik vi, hvad kun kan være en meget egnsbestemt ret. Det var nemlig klar suppe med kød og melboller. Men det blev serveret ved at tjernen kommer ind med et fad. På dette fad er bunker med kødboller, melboller, gulerødder, porre og svesker. Man tager det, man gerne vile have. Derefter blive en kande med suppe sat på bordet, og man fylder selv efter.

Men godt smagte det nu.

Tak for mad, farmor. Må du ha’ det godt, til vi ses igen.

Når jeg alligevel er syg, kan jeg lige så godt klippe en lille video færdig til et støvet side-projekt. 1min.dk.
God fornøjelse

Det er i disse tider at ens Facebook fortællinger løber løbsk.

Når tråde om uskydige julekugler og troldegrene, bliver forvandlet til noget der næsten skal læses efter kl 24.

Og i dag har kantinen besluttet at sende os ind i det nye år, med mindet (og smagen) af medister og krøsterkål. Det er godt jeg har chokolade og pebernødder på min plads…

Alt i mens kan jeg se frem til 1½ dag mere på et mennesketomt kontor, og derefter er der juleferie, til engang i det nye år.

Jeg ved ikke, hvad besøgende forventer, at Thyboer spiser til middag, men det kan i sandhed være sjovt at se folk stå og lege “saml selv”, når de forsøger at hitte rede i hvad der hører til hvad, i vores kantine…

Således har jeg set smarte salgspersoner fra København stå og fylde grønsagssuppe oven på ris. Og jeg har set højtstående marketingsfolk stå og hælde fiske-sovs op i en dyb tallerken.

I dag var der tarteletter, frikadeller og klar suppe. Der blev desværre ikke spottet underlige kombinationer. Selvom jeg da selv et kort øjeblik overvejede at fylde klar suppe i en tartelet.

Nå men, så bagte jeg altså pebernødder i onsdags. Det kan da ikke slås med en lang pind?

Jeg ved ikke om det er mig eller kantinen, men jeg synes bloggen er begyndt at blive lidt tematisk over i "Halløj i Kantinen" eller ligefrem "Sjov med Mad". Anyways…

Foruden min mor, som følger mit twitter-feed, som kan jeg oplyse om at Koldskåls-sæsonen slutter på fredag. Slut på vintertid, slut på koldskål. Sådan plejer det at være. Men sidste år fulgte ikke helt de regler. Der var købt for mange kammerjunken, og vi spiste nærmst koldskål helt indtil jul.

Dette får mig således ind i en tankestrøm, at når nu kantinen er så god til at fusionere lettere forældet mad ind i vores dagligdags-retter, så er det egentlig mærkeligt at dette ikke blev gjort med det ton kammerjunken, som åbenbart var i overskud sidste år? Dette kunne jo komme til udtryk i så lækre retter som "Kogt torsk på en seng af kammerjunken". Eller "Kylling med knust kammerjunke".

Mulighederne er så godt som uendelige. Til min rædsel har jeg erfaret at en af mine kollegaer har luftet ideen for køkkenpersonlaget. Nu kan det gå i begge retninger…

• Folk fra selveste København og fra det længst-væk Polen (Det er ikke den samme som hos Liselotte! ), har indfundet sig i min nordvestjyske by, og aftenen i aften står på det man kalder en slags firmamiddag. Problemet er, at der er intet i byen at fordrive 2 timer med, som er semi sjov, når man nu kommer fra København. Og Polen. Lige nu er jeg ude i bowling og petanque…
• Min mor har fødselsdag på fredag. Og for at forhindre fane-flugt, så henter hun mig direkte fra arbejde af. Så gaven skal snart være på plads. Jeg nægter dog at hoppe i Holmegaard / Global-skærsilden og købe Pandora-vedhæng.

  Suppeske er for Emil-agtigt. Bordskåner vil jeg skåne hende for. Printer kommer i sidste ende til at give mig problemer. Årets nissepar købte jeg sidste år til hende. Jeg har, med skam, realiseret at jeg overvejer Kagesprøjte alene på grund af at det er sjovt at sige. Jeg er den værste søn nogensinde…
   

• Jeg kan absolut ikke styre mit forhold til en hjemmeside, hvor jeg bare klikker, betaler og så kommer der mad til min dør. Den ødelægger mine løbeplaner. Jeg mangler råd! Hvad gør man når man nu smider sig ned på sofaen og ikke gider lave mad?