Når man daglig har sin gøren og laden omkring computere, kommer man tit i berøring med farverne lilla og grøn. Nærmere bestemt farverne på mus og keyboard stik.

Og når man står med trang plads, er det ikke til at se om det nu er keyboard eller mus der skal være nederst. Denne problematik affødte det geniale:

“Mus er det grønne stik og den skal være nederst. Fordi græs er grønt og nederst, og fordi mus teoretisk godt kan spise græs. Det kan keyboards ikke”

Nu er jeg aldrig i tvivl.

Jeg plejer at sige: “Er tingene gode, så køb dem. Er tingene gode og lokale så vær fanatisk”. Jeg er så heldig at ligge nærmst nabo til Thisted Bryghus, som i forbindelse med Sct. Hans har lanceret en ny øl. “Thy Eksklusive”. Jeg glæder mig selvsagt meget til at smage den.

Men lad os for et øjeblik vende blikket mod etiketten på denne nye øl. Temaet er kærlighed og skulle forestille en oval i en firkant. Jeg ved ikke med jer, men jeg ser noget HELT andet. Og nu kan jeg selvfølgelig ikke se andet, når jeg kigger på den…

Jeg kom for nyligt til at zappe forbi et program, der hedder QTV. Denne formastelige aften havde Pernille så besluttet at besudle Kanal 4 med en tagline der hed: “Lyv dig perfekt”

Så udover at hun formår at brække adskellige grene på det træ der hedder god etik, så sniger hun tilmed et paradoksalt emne ind ad sidevejen. Så allerede inden min aldrede Force sattelit-boks får fundet kanalen, så har jeg 3 fingre nede i min varme the for at lindre den indre smerte, showet påfører, ved at gøre den fysisk.

Helt uden jeg har nikket eller skrevet under på noget, tager den gode Pernille os med ind i et tænkt eksempel, hvor er travl forretningskvinde har inviteret til middag, men bliver forsinket på arbejde. Derfor har hun nu ikke tid til at rydde op, gøre rent og lave mad.
Oh jammer! Pernille, frels os, hvad gør vi dog så?
Men allerede her er hendes eget setup åbenbart for meget for hende, da hun nu rådspørg sig hos en af sine eksperter, en såkaldt Trendspotter.

Jeg undres kort over at jeg ikke har hørt, at det nu er en trend at lyve, men når nu showet ikke tager notits af det, hvorfor skal jeg så? Således sætter jeg mig i aktiv lytteposition, parat til at sluge dagens nye sort.

Trendsætteren fortæller at man bare skal købe noget bestillingspap-mad med hjem, for det er der alligevel ingen, der hverken kan eller vil se forskel på. Således, med et snuptag, er madproblematikken ude af verden. Derfor er der nu god tid til at fokuserer på oprydningen. Her fremviser vores allesammens nye ven, Trendsætteren, en spray der kan få det til at lugte “lige-gjort-rent”.

I ren befippelse over at denne fantastiske opfindelse, snupper Pernille sprayen ud af hånden på eksperten og ræser ned mod publikum for at få deres bedømmelse. Dette forgår i sådan en fart, at en stakkels teenagerpige ikke når at opdage hvad der sker, før hendes mund og øjne nu dufter “lige-gjort-rent”.

Således forsætter Pernille, som en anden pebersprays-demonstration, at pifte kemikalieluft ud over de stakkels tilskuere. Halvt igennem den første række går det dog op for hende, at det måske ikke er en god idé, og begynder derefter at pifte på folks bukser og utvivlsomt lave voldsomme skjolder på sidste halvdel af første række.

Perfektionisme er altså at sidde med en Big Mac fra McD, hvor man omhyggeligt har gemt papiret omme bag fjernsynet, så ingen aner mistanke, mens man sidder i en stank af kunstigt frembragt rengøringsmidler og ose af overskud og facade?

Jeg kan ikke vente til jeg bliver voksen…

Da jeg stadig boede hjemme ved mine forældre, boede jeg i bedste teenage-stil ude over garagen med tilhørende egen indgang. Lad os glemme for et øjeblik af der var 50 grader om sommeren og minus 10 om vinteren. Lad os glemme at når det blæste fra øst, så lettede tæpperne oppe i mit værelse. Og lad os glemme at edderkopper og alt muligt kryb krøb igennem sprækkerne nede fra garagen og op til mig.

For i cirka 1 uge om året blomstrede “Simon’s træ” og fyldte mit gavl-vindue i et lyserødt candyfloss-eksplosion.

En dag jeg stod og ventede på bussen, så jeg dig endelig igen. Du har været savnet….
I en lang og grå vinter, hvor jeg sagtens kunne brugt dit selskab og din støtte. Men nej…Du dukker troligt først op, når jeg selv går mod lysere tider.
Men velkommen, min anden side. Min balance. Nu skal det nok blive en god sommer….

Der er gået én måned og jeg har det ikke spor bedre.
Jeg græder og savner stadig. Øv.

“Where do I take this pain of mine
I run but it stays right by my side

So tear me open and pour me out
There’s things inside that scream and shout
And the pain still hates me
So hold me until it sleeps”
- Metallica, Until It Sleeps

Her i Thisted kom sneen i løbet af natten, og til morgen så det sådan ud.

Åbne pulsårer rettet mod hvide blafrende lagner,
på tørresnore i østvendte haver med grønt græs,
omgivet af gule raps-marker,
mod lyseblå sommerhimmel.

Det var den mest befriende drøm jeg kan mindes jeg har haft.

Kender du det med at noget går i stykker og man skal ned og bytte det?
Kender du det med at man ikke helt ved om man kan tillade sig det uden bon?
Kender du det med at på vejen derned forsøger ens hjerne at finde på alle mulige undskyldninger for at vende om? Men dette var man forberedt på. Dét sker hver gang. Og mere end én gang har man omfavnet nederlaget og vendt om.
Kender du det med at når man så endelig kommer ned i butikken slår ens hjerte lidt hurtigere og pulsen suser allerede i ørene?
Kender du det med at man så alligevel går formålsløst rundt i 5 minutter selvom der er nok af personale?
Kender du det med at når man så endelig spørger en medarbejder bliver dimsen byttet uden problemer?
Kender du det med at på vejen hjem er man ret glad for at man denne gang gjorde det?
Kender du det med at, når man så er hjemme, bryder pludselig grædende sammen i forbavselse og frustration over at det skal være så svært? Noget der burde være let?

Kender du det? For det gør jeg.

Så skal man passe på med at velkomme sin veninde med "Ajjjj, du har fået nytårsslips på!"

Det kunne jo være det ikke var et tacky nytårsslips.
Det kunne jo være et ret fint halstørklæde.
Det kunne jo være det havde været en gave fra hendes søster.
Det kunne jo være søsteren arbejder inden for modeverdenen.
Det kunne jo være den var købt i Paris, hvor søsteren arbejder.