Den bundløse bølge
November 30th, 2006
Min onsdagsdate
November 1st, 2006
Jeg havde i dag besøg af min onsdagsdate. Efterfølgende er uddrag af samtaler, som jeg husker dem:
[Scene: I en bil. Henrik sms'er. Simon undrer sig...]
Simon: Hv…hva? Siden hvornår er du blevet sådan en sms-tøs? Vent lige lidt! Er det hende fra weekenden?
H (Smiler fjoget) : Ja da. Og du skulle nødigt snakke om at sms'e meget. Hvad med dig og Pernille?
(Simon kigger med stigende panik mellem en stadig sms'ende H og vejen)
Simon: Jamen sgu da ikke så jeg bringer 3 menneskeliv i fare imens!? Se dog hvor du kører! Som medpassager forlanger jeg at du straks holder inde!
H: Bare rolig. Jeg har styr på det…
(H ræser fordi en vej, hvor han skulle have drejet ind. En stemmer fra bagsædet blander sig for første gang i samtalen.)
X: Øhhh. Jeg skulle have været sat af inde af den vej?
Simon: Dér kan du se! Du er livsfarlig! Du har slet ikke styr over hvad du laver!
(H ignorerer Simon's vedvarende paniske råb, da han er i fuld gang med at vise Simon's sin mobil)
(Simon afbrydes midt i sin rædsel pga. billedet på mobilen)
Simon: Hmm. Hun ligner da lidt J?
H: Ja! Men hende her har altså større bry…
Simon: Vent! Du har bare IKKE hendes billede som baggrund på din mobil!?
H: Nej da. Mit baggrundsbillede er denne…
(H holder igen mobilen op. Man ser en tom Guiness på et pub-bord…)
– - -
[Scene: På vej ud af bilen. Vi lever stadig. Omend med nedsat levealder]
(Henrik gemmer sin iPod i en sok)
Simon: Hvad er det dér? En sok!?
H: Ja.
Simon: En gokkesok?
H: Uhm ja. Forresten havde jeg ikke lige en i går, så jeg brugte en t-shirt. Dét var sgu godt!
Simon: Det står du bare ikke og fortæller mig! Jeg kan ikke klare det! Jeg går!
Simon: …
Simon: Run for the hills!
H (Syngende): Run for your lives!
– - -
H: Nå? Så fik du jo halstørklæde på?
Simon: Ja? Det er jo pikke-koldt?
H: Så skulle du prøve at gå uden underbukser.
Simon: Ja, det må v….Siger du, at du går ved siden af mig uden underbukser? Jeg vil ikke vide den slags ting! Og fortæl mig ikke, at det er fordi du godt kan lide det!
H: Nej. Jeg har ikke lige fået vasket….
Simon: Du er SÅ Brokeback.
Kend din dag #2
October 30th, 2006
Det er mandag, og det betyder automatisk man er på vagt. Katastroferne ligger på lur om hvert hjørne, og den offentlige ydmygelse står som altid på spring, for at gøre livet lidt surt, i den verden jeg kalder min egen.
Jeg har tit mistanke om at jeg lever i en tegneserie, da jeg synes de ting der sker for mig er ret underlige. Så udover min tegner har en ret dårlig streg, har han altså også en syg form for humor.
Derfor, med en vis portion forbløffelse, kunne jeg konstaterer at klokken var blevet 9 uden jeg endnu havde opdaget de første tegn på mandag. Eftersom mine mandagstegn er ret markante, begyndte jeg at spekulere i om jeg måske havde stillet mit ur meget forkert i weekenden, og det derfor var søndag? Eller tirsdag?
En halv time senere er jeg ikke i tvivl. Det ér mandag. Hvorfor? Fordi det går til min gru op for mig, at kombinationen af stramme cowboybukser og løse satin garfield boxers er fatal. Mit skridt har det mildest talt ikke godt hver gang jeg tager et skridt.
Og således kan jeg kende min mandag igen. Min tegner og hans læsere griner højlydt ved den sidste tegning og verden kan roligt dreje videre.
Nu må I have mig undskyldt. Jeg skal ud og nedsænke mit skridt i noget koldt vand.
Kend din dag.
October 27th, 2006
- Når man snoozer 3 gange, og de snakker om morgenhumør før man selv er i humør til at snakke om humør.
- Når man har lyst til at kysse med en, for at se om ens hvidløgsånde er så slem som man selv frygter.
- Når man kan mærke den flaske hvidvin man delte med en veninde i går til noget ørredsalat. Og når man samtidig tænker på hendes sætning "Jeg ville egentlig være tilfreds med Piesporter"…
- Når man vakler mellem alene-tid eller pizza og film i aften med føromtalte veninde.
- Når der står "Forskellig varm" på menuen i kantinen.
- Når man håber på en øl omkring fyraften.
Så er det fredag!
Simon’s afstressningsguide
October 26th, 2006
Når det har været en rigtig slem dag på arbejde.
Når det har været en rigtig slem dag ellers.
Når du har brug for at spænde af. Koble fra.
Så gør du sådan her.
- Find en rigtig god øl .
- Find noget musik der passer i lyrik og stemning til din sindstilstand.
- Luk dine øjne.
- Drik din øl.
Når du så er færdig med at drikke øl & hører musik, vil du opdage 2 ting.
- Du er gladere, eller i det mindste mere afklaret. Du har ny energi. Du er mindre stresset.
- Du har en våd t-shirt, for det er rigtig svært at drikke øl med lukkede øjne.
God Torsdag!
*Suk*
October 26th, 2006
It's gonna be cold …
It's gonna be grey …
… and it's gonna last you for the rest of your life.
Lyden af håndværkere
October 23rd, 2006
Som nævnt før, så er vi under kraftig ombygning ude på arbejdet. Det er bestemt ikke regnbuer og Mars Delight det hele.
Jeg holdt mund, da de tog mit air condition.
Jeg sagde ikke noget, da de hamrede støvvægge op, i så et afsindigt mønster, at vi måtte tilkalde ekstern hjælp, for nogensinde at finde ud igen.
Jeg levede med det, da de lukkede toiletterne ned, og man derfor måtte beregne sine "Tinkie Winkie'er" 20 minutter før tidsplanen.
Jeg sagde ikke en lyd, da de flyttede kaffemaskinen, så min kafferute blev forlænge med hele 15 sekunder.
Men da jeg mødte på arbejde i mandags, havde de fundet en radio og tunet ind på Guld FM. Oh snap! En lokal radiostation, der kun spiller gamle danske lortesange, og med en DJ så jysk at man næste fornemme den halmballe han sidder på. Smid deri den påtagede friske tone og du har benzin på bålet.
Jeg påpegede straks, om de da ikke kunne skifte kanal engang imellem? Fint nok at de vælter vægge og hamre gulv op 24-7, men hvordan kan de leve i dén larm? Prøvende foreslår jeg også, om de ikke bare kan slukke når jeg går forbi?
Situationen er så eskaleret hen over ugen, og vi er nået dertil at de skruer op og danser, når jeg går forbi. Og det gør jeg tit, da de har plantet kaffemaskinen lige midt i fjendeland. Jeg er dybt inde i planer, om at fratage dem deres støjsender, men helvedesmaskinen ser ret robust ud, og kan helt sikkert klare den planlagte tur ud fra 2 sal.
Så lige nu pønses der på vild hævn. Jeg skal have skovlen under de håndværkere…
Koldsved
October 19th, 2006
Tillad mig lige at komme med lidt forebyggende ben-arbejde, så I ikke kommer til at hade mig lige med det samme.
- Jeg er ret hys omkring mine ting. De skal helst behandles med respekt, og kun af folk jeg kender. En fremmede må knap nok kramme min plastikpose fra Netto, mens en i indercirklen må låne alt, hvad der er mit. Men stadig er det et fåtal af mennesker, der behandler mine ting, med samme respekt som jeg selv gør. Jeg er begyndt at give slip på denne kontrol, men det er svært, når jeg gang på gang får tingene tilbage i dårligere stand end da de kom ud. (Du skylder mig en Nettopose, fister!)
- Jeg elsker børn. Min mor var i min ungdom hjemmegående dagplejemor, så jeg har været meget omkring småbørn og deslige. De er det bedste jeg ved, og jeg skal helt sikkert have nogle selv en dag.
Jeg har fornyligt haft fornøjelsen af at have besøg af en lille pige på 1½ år. Udover at hun er total nuser og dejligt, er jeg også sikker på hun forkortede mit latterlige lille liv med flere år. Her er nogle af de ting, der for alvor fik sveden til at springe:
- Pizzarester i min sofa. Gnasket pølse på mit tv-møbel og mælk på mit gulvtæppe.
- Fyrfadslys ud over alt.
- Hele tiden fægtende med stearinlysholder tæt på mit 32" LCD Sony Bravia fjernsyn.
- Ved gråd er det eneste jeg har der ligner legetøj, nogle samleobjekter over i filmkatagorien. Børn i den alder bider og spytter på ting!
Lidt musik og så i seng
October 17th, 2006
Jeg er oprigtig ked af at være ham, der fylder sin blog med andres ting. At forsøge at udtrykke min egen mening, igennem andres holdninger og skrevne ord. Jeg har allerede gjort det i for stor stil med sangtekster og musikvideo'er, og Fanø, nu gør jeg det igen!
Men jeg kan lide disse ting. Det betyder meget for mig, og derefter har jeg også en trang til at dele det. Dele ud af min glæde. Dele ud af min sorg. Vi kigger jo ikke kun forbi de dage, den står på bøf og whiskeysovs? Vi kigger også forbi de dage, den står på rugbrød og leverpostej. Det er vigtig at tage det gode med det dårlige. Ellers ville det jo give et ujævn billede af hvem jeg er. Så lad os lige holde vejret og få dette overstået, så kan jeg altid blogge om dagens fitness-idioti og guldkarameller i morgen. Promise!
Mit humør afspejler sig meget i mit musikvalg. Og de sidste par dage har den stået på trist melankolsk Nick Cave, som kun han kan gøre det. Lad mig derfor slutte tirsdag, med et par sange af ham, og hvorfor de betyder så meget for mig.
As I sad sadly by her side
En fantastisk tekst som har grobund i en rigtig samtale med hans kone. Den visuelle udtryksform og de Tool-agtige silhuetter er fantastiske og sender kuldegysninger ned af ryggen på mig, hver gang jeg ser dem. Billederne passer perfekt til teksten, og gør denne video til en af mine yndlings. Samtidig rejser den interessante spørgsmål til, hvordan man vælger at anskue verden og livet omkring en.
The Weeping Song
Stiftede første gang bekendskab med denne sang til en Roskilde festival for længe siden. Jeg stod ved siden af en ukendt pige, der græd som pisket til netop og kun denne sang. Jeg havde lyst til at kramme hende, men så alligevel ikke. Jeg ville ikke blande mig i hendes proces. Her så mange år efter virker sangen på samme måde på mig. Hvis jeg græder (det sker) eller har lyst, så hører jeg denne sang. Bare én gang. Netop fordi jeg gør det, minder denne sang mig om en masse ting.
Bare så I ved det… #3
October 17th, 2006
En klog mand sagde engang:
Gå ikke i seng med en røv der kløer, for så vågner man bare op med lugtende fingre.
Jeg har en tilføjelse:
Fald ikke i søvn med en mobiltelefon i hånden, for så får du bare ringe drømme.



