A whiskey glass and a woman's ass are the downfall of many a good man.
- Rick Chapman

P.S Heldigvis var der ingen opvask… 

For afvekslingens skyld skifter vi lige stil dér. Så hold fast mens vi begynder på tirsdag. Indlægget bliver opdateret løbende.

0630: Vækkeuret begynder at larme.

0650: Jeg står op og går lige i bad.

0720: Laver opstartsindlæg til dagens status.

0730: Spiser morgenmad(gryn) og ser lidt nyheder.

0735: Stryger et par bukser, som jeg skal have på.

0745: Hopper på cyklen og fræser på arbejde.

0755: Vel ankommet skænker jeg, som det første, en kop kaffe.

0900: Morgenmad på arbejdet. Til forskel fra i går tager jeg bare en kop kaffe og en gulerod.

1200: Undviger koteletter, ris og sovs. Tager derimod en mini omelet med skinke på rugbrød og salat. Vi er nu på +40 minutter fra jeg troede jeg ville falde i.

1500: Et æble. Et meget vigtig tidspunkt på dagen. Mine 10 minutter af Zen hvor jeg spiser et stykke frugt og bare kigger ud af vinduet…

1600: Cykler hjemad.

1610: Således ankommet til min ydmyge lejlighed, drikkes der et glas vand. Ser hvad der er sket af nye ting de forskellige steder.

1630: I desperat erkendelse af at jeg har slået min egen profiti, forsøger Lommen at stikke en kæp i mit forsøg ved at være total sød, hyggelig og sjov på MSN. Heldigvis har hun selv travlt, så jeg slipper med forstanden i behold. Jeg føler min hidtil største fristelse er blevet afværget…

1650: Den første vask sættes over. Samtidig bringes orden i noget bank-sjov, der har været uberørt i én måned.

1730: Da jeg alligevel skal i Kvickly for at handle, tager jeg alle de tomme flaske med som står i min vinkælder. Dér har de stået alt for længe. I kvickly overrasker jeg mig selv ved at være økonomisk fornuftig og køber 3 x 1kg hakket okse, svin og kalv. Derhjemme deler jeg det hele op i 200 grams poser og smider det i fryseren.

1850: Aftensmad. Denne gang på grænsen. 200 gram hakkebøf. ½dl ris og Carberet sovs fra Knorr. Uden fedtstof. Alt service skyldes af lige efter, så det er nemt at vaske op. Normal opførsel ville være at ligge og se fjernsyn ½ time.

1905: Den anden vask sættes over. 

2005: Den tredje vask sættes over.

2020: Arbejdet ringer. Dette kommer til at tage ½ time af min aften. En hovedpine siger goddag. Jeg beder den vente lidt…

2057: Arbejdet afsluttet igen. Gik heldigvis uden de store problemer. Sikkerhedstunnelen kan ellers nemt drille. Nu spiller Tv2 ud af mine højtalere og Mr. Brandt vil mener at jeg er 'nærmest lykkelig' Samtidig er der ryddet op på mit skrivebord og tørret af.

2105: Den sidste tøjvask er hentet. Der er ikke mere plads på tørresnoren dernede, så den skal tørre oppe i min lejlighed.

2115: Under normale omstændigheder ville jeg her have vasket op og kaldt det for en dag. Men det kan jeg ikke. Der kommer pigebesøg i morgen, og det er jeg ret hys omkring. Jeg giver mig til at støvsuge.

2135: Opvasken tages.

2310: Resten af dagen blev tilbragt med lidt fjernsyn. Nu er det vist sengetid. Tak for i dag. Om lidt går det løs igen…

 Morgenmad hjemmefra. Rundstykke undgået!
 Sundt middagsmad. 2 frikadeller, 1 stykke rugbrød. Lidt salat
 Mandagens fitness-program overstået.
 Sundt aftensmad. 2 skinkeschnitzler, 2 styk rugbrød, kogte grønsager.
 Opvasken taget. (Tager ret kort tid, når der ikke er mere…)

Bemærkninger
Som forventet var ambitionsniveauet højt på dag 1. Jeg har nået alt det jeg havde planlagt plus lidt mere. Nåede også at handle lidt tøj, som jeg ellers afskyer på det groveste.
Derudover har jeg oprettet en motions-blog, men jeg ved endnu ikke om den bliver taget i brug. Det var planen jeg skulle skrive om vægttab og træningen, men det er vist lidt kedeligt.
En veninde havde brug for min hjælp, så jeg fik ikke vasket de 2 maskinfulde tøj, som jeg ellers havde planlagt. Vasketøjskurven har nu nået kritisk masse, og det skal der gøres noget ved i morgen.

Alt i alt har dagen været en succes. Lad os håbe jeg holder stilen i morgen.  

Update: Opvasken glemt. Opvasken taget. Opvasken tilføjet. 

Turning point…

August 27th, 2006

Man skal helt ned og vende før det kan gå den anden vej. Sådan her ser det ud hver 2-3 dag. Ikke næste uge. Jeg kan godt!
Opvask

Jeg har besluttet at udsende listen allerede nu. Så kan jeg tygge på den hele søndagen, før jeg laminerer den som færdig i aften. Forslag modtages gerne, selvom disse lister nok er ret individuelle.  

Dagligt

  • Morgenmaden skal spises hjemmefra. (Starter forbrændingen på en god måde, og jeg undgår den berygtede Rundstykke & Nuetella-fælde på arbejde, som har krævet så mange gode mænd over årene.)
  • Spist sundt til middag.
  • Opvasken skal tages hver dag.

Over ugen

  • Fitnesscenteret skal besøges 3 gange
  • Svømning 1 gang
  • 1 ekstraordinær oprydning (Ja, Simon. Det gælder OGSÅ toilettet!)
  • 2 gange anderledes madlavning (Noget spændende. Noget andet end det kedelige single-mad, man altid laver fordi man kun er én)
  • Begræns nedetid foran computer og fjernsyn. Gå ud. Lav noget du ikke har lavet før.
  • Hold vasketøjskurven på et minimum.
  • Hold en computerfridag (Arbejde og for status-post undtaget)

Thunder rolled…

August 27th, 2006

…it rolled a six

Andre muligheder

August 26th, 2006

Når trætheden hænger i kroppen.
Når hovedet gør bare lidt for ondt.
Når man ikke engang tør åbne sin pung i frygt for stakken af kvitteringer fra obskure steder.
Når det sidste man har i tankerne er at åbne og drikke en ny øl…

Så er det godt der findes andre måder at bruge de ubrugte glas på.
Rose vinduskarm

Disclaimer: Ja, det er rent faktisk min egen vindueskarm. Jojo, jeg er skam single. Nej, jeg har ikke lige været ude og købe planter i dag. De har rent faktisk levet der et stykke tid. Var der mere? =)

Tales from the night #2

August 26th, 2006

Hørt eller sagt
"2 snaps!? Er du komplet sindsyg? Hvis det var min kæreste gik jeg med det samme. Intet er dét værd!"

"Giver du en drink?"
"Nej? Det tror jeg liiiige ikke jeg gør"
"Hvorfor ikke?"
"Fordi din kæreste står lige derovre?"

"Har du gode vinglas?"

Aftenens erfaringer

  • Hvis en pige tager dig på røven, så kig hende dybt i øjnene og grams hurtigst muligt igen. Kæresten kommer tilbage før man ved det.
  • 2 Guiness på en aften overskrider en eller anden ukendt universél grænse. Jeg gør det aldrig igen.

Vi kender det vist alle. De der irriterende ting som man ved er bedst for en, men som man aldrig gider gøre noget ved. De ting som skal laves i hverdagen, men som er så trivielle at man har en tendens til at udskylde dem.  Og så er der alle de ting der taler til ens dårlig samvittighed.

Vi har alle sådanne ting, og ikke mindst mig. Men nu skal det være løgn. Nu skal foden i gulvet. Det kan virkelig ikke passe at jeg ikke kan holde alle de ting, bare én uge? Jeg forsøger på ingen måde at narre mig selv, så jeg ved at selvom det kun er en uge, vil være en udfordring. Det kræver selvfølgelig at jeg er ærlig overfor mig selv og ikke mindst jer. Men jeg gør et forsøg. Følg med, mens de første skridt mod den ultimative selverkendelse løber af stablen.

Søndag vil der blive lavet en liste over ting der skal laves og ikke skal laves i næste uge. Derefter følger en daglig status. Mit bud er at jeg knækker tirsdag middag. 

Som hip single jet set'er bevæger jeg mig i samfundets højere luftlag. Kvaliteten er hele tiden stigende, og jeg overraskes gang på gang.
En af de helt specielle madoplevelser jeg ynder at forkæle mig selv med, er toast'en. Nem, hurtig og billig. Ligheden med mig selv går ikke ubemærket hen.

Medaljen har selvfølgelig også en mørk bagside, som igennem flere år har irriteret mig. Lige når mine toast er færdige bliver de lagt til afkøling på en tallerken. Ikke for kort tid, så brænder man sig. Ikke for lang tid, jeg gider dem ikke lunkne. Allerede nu kan man fornemme at det er præcision, der nærmer sig atomuret.

Det store problem er at den kolde tallerken og den varme toast skaber en slags kondensvand, der gør undersiden slatten og våd. Problemet der har hængt over mig som en mørk sky gennem et halv årti og 3-4 toasters levetid.

I nat kom det så til mig i et syn. Så simpelt, at det er genialt. Så genialt, at det er banebrydende. Hold fast i noget, mens jeg afslører åbenbaringen for dig!