Tales from the night #4
September 30th, 2006
Du véd bare at du er i byen i Thisted når…
- …du kommer op og slås med en papirautomat ude på toilettet. Og taber. (Gik blødende derfra. Stadig med våde hænder)
- …guldøl koster det samme som almindelig øl i baren. Og bartenderen ved hvad du skal have.
- …man ser folk med tøj hvorpå der står "Hundborg Anlægsgartner" eller "Snaps 2000"
- …ens bror får 400 kram, og man ikke selv får en eneste.
- …vi kan lave vores årelange traditionsrige ritual. Tisse i havnen.
God Weekend dér. Specielt til dig ;)
Nøglen til min morgen…
September 29th, 2006
Lidt for sent op i dag, og afsindig tinkie winkie-trængende, vågner jeg med et sæt. For en gangs skyld noget der ligner en 6-7 timer. Føler mig dog ikke vanvittig udhvilet.
Hamre på klokkeradioen og står ud af sengen. Kigger som altid ud af vinduet for at se ud på vejret og træerne nede på den gamle kirkegård. Det ser ok ud. Jeg kan vist cykle i dag. Jeg tager et par friske boxers, og bevæger mig ud af soveværelset, gennem stuen, ud i køkkenet og låser døren op ud til bagtrappen, hvor lejerne i alt deres Penthouse-visdom har placeret den.
Eller…jeg tror jeg låser den op. Der lyder et knæk. Der står jeg så. Tisse-trængende, for sent på den og skal i bad.
En klog mand sagde engang: "God is a comedian playing to an audience too afraid to laugh."
Det er også fair nok. Jeg kan godt lide det billede, det skaber inde i mit hoved.
Men behøver han vælge mig blandt publikum hver gang, som den han skal gøre grin med?
God Fredag derude. Om lidt gør det ikke ondt længere…
Ajour
September 28th, 2006
Jeg synes det vælter ind med små ting som jeg har lyst til at skrive om. Jeg har overvejet at sprede dem ud på mange indlæg, så blog'en ikke går tom lige med det samme, men hvor er det sjove i dét? Vi skal vel være ærlige overfor hinanden? De ting jeg vil skrive om nu, skriver jeg om nu. Så derfor hold – atter engang – fast i mig og hæng på.
- Den anden dag tog jeg lidt stram t-shirt på. Jeg synes det var på grænsen af hvad jeg kunne tillade mig. Jeg var heller ikke så komfortable i den. Jeg fik ikke mindre end 3 bemærkninger af rosende karakter om at jeg havde tabt mig og det så godt ud. Lær det, Simon.
- Jeg har tabt 6,2 kilo siden jeg begyndte i fitness. Folk siger det ligner 10. Min fedtprocent er faldet fra 35,8 til 28,7. Min BMI fra 30,4 til 27,5. Dette er sket på 6 måneder.
- Kom ikke og sig der aldrig sker noget i Thisted! (Ja, det var dagens forside i Thisted Dagbad…Nuff said)
- Jeg er den slags mærkelige fyrer, der er mere til en håndbruser end en der hænger på væggen. Men altså…når jeg står der og fægter med strålen, og der kommer en total pumpet, tatoveret, solbrændt semi-rocker ind, så føler jeg at jeg lige så godt kunne stå og bruse mig ved siden af et vis telt på toppen af Brokeback bjerget. Jeg er stor, men jeg er fesen :)
Jeg har samtidig oprettet en ny kategori. "A Better Man". Det er bestemt ikke tilfældigt.
At lære at kende sig selv…
September 28th, 2006
Det kan godt være en ubehagelig oplevelse når man støder ind i sine egne grænser, rent menneskeligt.
Jeg nåede min, søvnmæssigt, i dag. Lige nu. Det er ret ubehageligt. Først fik jeg det fysisk dårlig. Så var det som om der pludselig blev skabt et vakumm i hovedet. Jeg vil bare hjem. Og jeg har kun været her ½ time.
Jeg har balanceret på grænsen, til hvad jeg vidste jeg kunne klare mht. til søvn siden weekenden. De 3 timer i går nat og de 3 timer i nat sendte mig til tælling, når man lægger det sammen med et stressende og voksende arbejdespres.
Jeg giver op. En eller anden smid lige noget i ringen… *anstrengt smil*
(Der tages tilløb til et indlæg om at flirte. Hold fast.)
Update:
Og her er det så en ulempe, at arbejde det samme sted som ens moar. Hun kigger uden problemer lige igennem mine lag og arbejdsfacade… Vi løber sammen udenfor rygerummet. (Hende, ikke mig)
Hende: "Godmorgen Simon!"
(Jeg ved det godt, moar. Kom så med det…)
Hende: "Du ser godt nok grast(træt) ud. Er der noget galt? Synes det er så længe siden jeg har set dig?"
(Vi plejer at løbe på hinanden nærmest hver dag. Jeg har ikke set eller snakket med hende siden…torsdag?)
Mig: "Godmorgen. Nej, der er ikke noget galt. Har haft travlt, og sov ikke så godt i nat"
Hende (I typisk hopla): "Har du fundet en sød lille nus? Du må gerne tage hende med til min fødselsdag!"
(Flere ting står her i kø for at føles først. Jeg er ret sikker på jeg laver en grimasse. Hendes fødselsdag!? Hvad? Hvornår? Flot, Simon! Det er ikke længe siden jeg gravede igennem kalenderen igennem af andre årsager. Hmm den 3. Hvad dato har vi egentlig i dag? Gave!? Christ! Hvis jeg afviger fra normal Simon-adfærd, må jeg nødvendigvis have en kæreste. Typisk hende. Jeg har heller ikke været hjemme ved dem igennem lang tid, til trods for de bor 20 minutter væk i bus.)
Mig (nu iklædt træt smil): "Nej, moar. Ingen kæreste. Du ved Brian fra 'Pan Thisted' bliver så pisse jealous. Men jeg er klar til tirsdag. Og det kan være jeg kigger hjem søndag, nu Casper(min bror) er hjemme. Jeg har rygende travlt. Vi ses, ikke?"
Bare så I ved det…
September 27th, 2006
- Man kan godt have sovet 3½ time og stadig føle sig vågen og i live.
- Når man opdager at man er ved at genfinde sig selv, bliver man også nødt til at erkende man har været væk.
- Livet, i et øjeblik, et nu, er faktisk ikke så dårligt igen.
Update 10.05:
Efter en kollegas rund fødselsdag(og dermed et par baileys) er dagen i dag:
– Som nedsunket i lunken sirup. På den gode måde.
– Verden er en beskidt glaskugle og jeg er en defekt vinduesvisker der gnider op imod den. På den gode måde.
– Find selv på flere. På den gode måde…
Hold lige fast i mig…
September 26th, 2006
…når jeg fortæller dig om "Simon på slap line" i det lokale fitness-center. Ting der var pinlige, akavet eller på anden måde stak ud:
- Efter 10 minutters cykling ogi ½-vejs igennem første set i bryst, opdager jeg at jeg har taget mine bukser omvendt på. Og nej, det er ikke en diskret syning man knap kan se. Astronauter ville have peget og grint af mig, før de fik øje på den kinesiske mur. Jeg får øje på spænde-snoren, som hænger og dasker på den forkerte side. Endnu dummere er at jeg bruge 30 sekunder på at finde ud af hvad der er galt…Det går op for mig, og jeg kigger hurtigt rundt og spurter ud i omklædningsrummet, for at vende dem.
- Jeg laver en forkert bevægelse da jeg lægger mig på bænken for at træne mine ikke eksisterende mavemuskler, og min bukser glider nærmest helt ned. Nej, heldigvis ikke garfield i dag. Selvom det måske havde reddet noget.
- Min trænningsveninde bruger hendes fødsel som undskyldning for at hoppe over hvor gærdet ligger ved jorden, og siger i samme åndedrag: "Jaja, jeg gør mit bedste. Har DU født nogle børn?
Jeg svarer lidt for kæk og lidt for højt: "Nej, jeg har ikke født nogle børn endnu…."
Hele fitnesscenteret standser, som havde en lilla delfin cyklet igennem lokalet på en Kildemose-trehjulet. Latteren er rungende. Alt for meget opmærksomhed på lille Simon. - Jeg træner biceps i et andet lokale med fri vægte, og kommer tilbage til træningsveninden.
Hende: "Hvad laver du egentlig når du går derind for dig selv?"
Mig (Skævt smil): Tja, S. Dét er ikke godt at vide. Du kunne jo prøve at gå med næste gang…"
Hende: "Træner du squat?"
Mig: …!?
Jeg ser for mig en imaginær pingpong-bold ramme jorden i en tom sportshal. Jeg står ved den ene side. Blinkende. Forbløffet. Alene. Ingen at spille dén bold op imod:) - Jeg er færdig med at træne. Mine ejendele ligger i boks nr. 13. Jeg smiler til pigen bag skranken. For pop. For ung.
Mig: "Hejsa. Kan jeg få nummer 13 uden ost og med ekstra bacon?"
Hende: "Ja, værgso."
Mig: "…."
Jeg har været sjov længe nok til at vide at jeg ér sjov. Når folk gør sådan er det fordi de ikke forstår mig. Det er altså ret basal humor? Ingen dybdegående referencer, ironi, sarkasme eller alle ting på én gang. Jeg kvæler et temperament, jeg har arvet fra min far..
(Mig: Hør lige her. Næste gang griner du ad min lille vits ellers propper jeg en latter-pude ned i halsen på dig, og sparker dig i maven, så ét eller andet i dig griner. Siver dét ind eller skal det hældes?"
Mig: Tak skal du have. Tak for i dag.
Fokus
September 26th, 2006
Sådan en manda…hov..tirsdag morgen(hvad skete der med min mandag?) kan godt være noget af en prøvelse…
- Når man står ude i badet med sæbe over det hele, sætter de selvfølgelig "Boink Boink" på i min radio, som jeg i forvejen har skruet op for, da der var godt musik da jeg gik ind. Jeg er lige ved at skrige. Ikke på grund af sæben, der nu er i min øjne, men pga den fordummende lyrik:
"Damn optil VIP martini i hånden og sko fra gucci
Jeg ser det for mig nu, date og sushi"
Det er ren totur, og efter 30 sekunder er jeg parat til at indrømme hvornår jeg sidst gik i dametøj - Nu forsinket, da jeg har rodet rundt i sæbe og badeforhæng, har jeg for travlt til at bemærke spisebordet der har stået på samme plads i kun ét år. Farvel hofte. Goddag smerte. (Plus jeg havde andet i tankerne)
- Jeg behøver vel ikke sige? Min cykel er punkteret. Jeg haster ned mod bussen. Dejligt at straks kunne udnytte jeg har ondt i mit ben.
- På arbejde ser jeg til min skræk, at mine opgaver er fordobblet siden i fredag. Jeg var ikke på arbejde i går. (Jeg havde andet i tankerne)
Hvad gør man så? En lorte morgen. Går man ned? Nej. Man vælger fokus. Man irriteres ikke over at man måske ikke bliver 100% koncenteret i dag. Man mindes grunden til man ikke er det. Og det hjælper. Man mindes en solopgang, for ikke for længe siden.
Betragt det som min version af: "Selvom vi alle ligger i rendestenen, så kigger nogle af os mod stjernerne"
EDIT: Jeg fik en mail. Fuck nu den der solopgang. Bær mig hjem igen.
Reset-knappen?
September 24th, 2006
Vi kender alle det med at få en sang på hjernen. En passage der spiller om og om igen. Man kan ikke tænke på andet. Mit effektive trick til den slags totur er "Cocomo" med Beach Boys. Allerede 2 sætninger inde i den sang har man glemt alt om andre sange. Rygtet vil vide at synger du videre, så ender du med at glemme hvad du hedder.
Det plejer at virke. Men ikke denne gang. Denne weekend blev jeg overfaldt af Moby, og nådesløs holdt fast indtil man skriger om…ja…nåde. Specielt 2 strofer fra 2 sange satte sig fast.
Moby – Love Should
So we in sleep in beds
We've never made
Holding close to love
When love should fade
Holding on to this is the best thing we'll ever do
Morning sun is sweet and soft on your eyes
Oh my love, you always leave me surprised
Before my heart starts to burst
With all my love for you
Moby – Where You End
Some things fall apart
Some things makes you whole
Some things that you find
Are beyond your control
I love you and you're beautiful
You write your own songs
What if the right part of leaving
Turned out to be wrong
If I could kiss you now
Oh I'd kiss you now again and again
'Til I don't know where I begin
And where you end
Thought I fell in love the other day
With an old friend of mine
I was running kisses
Down every inch of her spine
We had the roof down
The sun came shining in
The black fact is
That I was thinking of you
Nyd jeres søndage derude. Så vil jeg nyde min her. Og måske sætte omtalte sange på. For istedet for at stritte imod, er det måske nemmeste bare at overgive sig. Og se hvor man ender.
Dette er…
September 22nd, 2006
… en soloflyvning

Så ved I dét. God Weekend!
Ja, SÅ er jeg vågen!
September 22nd, 2006
Jeg har en mistanke om et nøje planlagt komplot i min opgang. Når jeg går ud i badeværelset tænder alle i huset for det varme vand. Når jeg så, i badet, når til mit skridt, så slukker alle for det varme vand.
Fredag morgen; Et blowjob af en brandmand. Hvem kommer liiige og puster? :)



