Det kan være en dårlig idé at snakke om søde københavnere ude ved kaffe-automaten. For denne gang blev det overhørt af min nemesis-håndværker og det er efterfølgende ikke gået stille for sig.

Jeg er bange for at, uforvaret, har foræret ham så meget materiale, at jeg nu er dømt til at tabe vores "show-offs" hver gang jeg skal forbi… Han har endda helt fjernet sin Guld FM radio, så jeg kan ikke engang stjæle den.

 Hej lillefredag! Skal du have en på tuden?

Jeg er åbenbart mere læst end jeg sådan gik og troede…

Når jeg sådan kan inspirerer andre :)

I dag er det sidste gang i år at jeg får besøg af min onsdagsdate. Dette har jeg besluttet, skal fejres med en rigtig date. Vi skal nemlig ud og spise! På byens lokale mikrobryggeri. Jeg havde dog tidligere på året boycuttet dem, da de samtidig med at de hævder at være et bøfhus, ikke kan lave en bøf rosa indeni. Og hvis der er noget jeg hader mere, end nogle der forsøger at være mere end de i virkeligheden er, og samtidig er arrogante omkring det, så er det en gennemstegt bøf.

De har i mellemtiden fået deres egen julebryg på banen, og her knækker jeg som en sukkerknald mod en frisbee. Mikrobrygget juleøl og en tryglende date, der SÅ gerne vil afsted? Jeg er solgt.
Hvem ved? Det kan jo være der falder et blæs af senere. Det er jo trods alt sidste gang :)

Seriøst er jeg dog ked af at det er ved at være slut for i år. For at understrege det vedhæfter jeg lige et stemningsbillede fra sidste onsdag. *suk*

Vi hopper med begge ben, og julepapiret flagrende om anklerne, ind i december måned på fredag. Selvom jeg godt nok startede denne serie af posts med at pointere, at jeg altså ikke kunne lide jul, så glæder det mig alligevel lidt.

Det betyder også at den metropolen jeg lever i, må finde sig med lidt svagere lys fra dags dato. Byen har nemmelig tændt sine julelys.

Dog lader trumfen vente på sig. Det store træ ved museet er ikke blevet tændt endnu. Det er nemlig en stor begivenhed, så det skal ske under hornmusik og ældre menneskers flæben. Der skal nok komme et billede her på bloggen så snart træet er tændt. Så kan alle andre også se hvorfor folk i Thisted går rundt med solbriller midt i december.

Nå, men skulle vi aldrig lige sømme en kommentar fast til årets nærmest eneste julefrokost?

• Man kan altså godt pludselig hente mandler i den lokale døgnkiosk klokken lidt i 22, med en ordentlig snapse-sidevind på, fordi man pludselig finder ud af at man mangler franskbrød…til rejer….til natmad.
• Men kan også godt kaste sig ud i en længere diskussion omkring om "mandelvandet" smager som the, bare fordi det ligner the? Efterfølgende kan modparten i denne diskusision godt blive lidt sur fordi jeg insisterende tvangsfodre ham en teske skoldende mandelvand, for ligesom, at bevise min pointe.
• I ren ivrig lykke over at man åbenbart er sindsyg god til at smutte mandler, kan man godt komme til at gemme en enkelt – eller 9 – i ris a la manden, og derved tvinge reglerne til at være "Hvem får ingen mandler?"
• Personen der er så heldig at styre fri af mandel-minefeltet, kan også sagtens spille overrasket, da han opdager at vores snedige  mandelgave er et ½ kilo hakket svinekød.

Og siden det nu kan er jul én gang om året, slutter vi lige af med et rigtig grimt billede. Svingende en plastik guitar og overmodig på snaps. Tsk… :)

Så er weekenden overstået. Fredagen blev brugt i byen, og med et vis tilbageholdenhed, da jeg skulle op seneste kl. 12 lørdag, og tage imod gæster til julefrokosten, der skulle holdes hos mig. Så det var med stærk modvilje jeg forlod morgenværtshuset kl. 0530.

Julefrokosten om lørdagen gik nogenlunde som den skulle. Jeg var stresset af at skulle holde styr på det hele, og hvis man også smider trist over i puljen, så gik det vist, efter omstændighederne, hæderligt.

Så kan man sidde her helt alene i søndag. Der er rod alle vegne. Det er opvask og tøjvask. Der er regninger fra i går der skal betales. Der er en konto der er tom. Jeg føler mig ret alene.

Er egentlig ikke syg fra i går, men alligevel har jeg lyst til at kaste op. Men ikke engang det fik jeg lov til i nat.

God søndag? 

Now every woman and every man
They wanna take a righteous stand
Find the love that God wills
And the faith that He commands
I've got my finger on the trigger
And tonight faith just ain't enough
When I look inside my heart
There's just devils and dust

I got God on my side
And I'm just trying to survive
What if what you do to survive
Kills the things you love
Fear's a powerful thing, baby
It can turn your heart black you can trust
It'll take your God filled soul
And fill it with devils and dust
- Bruce Springsteen

Jeg stresser som en globalkniv i december måned, der…øh….ikke vil købes?

Pludselig er der flere ting, der kræver min opmærksomhed, og jeg kan ikke andet end sende en kærlig tanke til multitasking-testen, for uden træning i den, var jeg helt sikkert allerede gået ned med juleflaget.

Jeg kan dog stadig intet overskue lige nu, så lad os tage et lille stemningsbillede fra det kommende julefrokostbord, som gerne skal være pyntet og kampklar til lørdag.

Og lad os så lige glemme at vi også har arrangeret fest i morgen aften.
Og at gæsterne på lørdag kommer allerede til middag.
Og at jeg skal have fundet billeder til et bryllup, som jeg skal til næste weekend.
Og at jeg endnu ikke har fundet en samlet pris på julefrokosten, så folk ved endnu ikke hvad de skal have med…
Og at der skal hentes julemad lørdag eftermiddag, hvilket er ret tvivlsom eftersom eftermiddags-dødsglögg er et must til vore julefrokoster.
Og….og og og.

Jeg bliver klippet hos en indvandrer-frisør som ligger få minutters gang fra hvor jeg bor, og jeg har absolut intet at klage over. Han er hurtig, billig og venlig. (At han så også giver rabat fordi jeg har så lidt hår, er kun en ekstra bonus)

Jeg forstår dog ikke hvorfor han altid skal trimme hele min højre side med 6mm, for derefter at kigge indgående på mig og spørger om det er ok?
Jeg kan jo ligesom ikke sige nej, mens jeg nu ligner en slusedæmning i håret? Jeg kan heller ikke give mig til at råbe op om, at jeg altså sagde 12mm?

Jeg forstår det ikke… 

Jeg er flere gange blevet beskyldt for at være ret dårlig til at multitaske. Meget konkret ved at have svært ved at føre en samtale, når jeg er ved at lave mad eller lignende.

Gang på gang kommer mit køn i vejen. Ikke forstået på den måde at jeg står med en vis legemsdel i salaten, nej. Forstået på den måde, at det er fordi jeg er mand, at jeg ikke kan finde ud af at holde fokus på flere ting på én gang.

Nuvel, piger. Sådanne påstande skal man ikke smide over i min ende af bassinet, uden først at være parat til at bevise det.

Intet bevis uden fotografisk tilbehør:

Og når testen mener at jeg holder i 22 sekunder, så har den ret på flere planer end den aner :)