Fanget i køkkenet.

December 30th, 2006

Hvad er det så lige der sker, når ens irriterende bror synes det er sjovt at dokumentere at man for én gangs skyld står i køkkenet? Han tager 4 billeder og sletter alle de gode, så man er nødt til at beholde det dårlige? 

Utilgivet! Men ikke desto mindre er beviset her: Jeg kan altså godt stå i et køkken og være rigtig moderne mand-agtig.  

Simz_Kitchen

Nytårsmenu

December 30th, 2006

Senere i dag drager jeg til Århus for at fejre nytår. Det er ved at være en fast tradition, og har vist sig at vende den ellers kedelige "lad os være fuld igen, men denne gang i champagne og med en skør hat på"-tradition til noget meget hyggeligt, og en begivenhed man ser frem til. Fællesnævneren for alle gange er en ekstrem god nytårsmenu samt farvede drinks med pynt. Denne gang står den vist blandt andet på Mohitos på alkohol-siden. Så føles man sig lidt smart og in-agtig, for den drikker de vist alle sammen til morgenmad i København har jeg hørt. Og samtidig kan jeg så tænke hende derover. 

Hvem ved? Hvis en fyrer en tilpas stor rakat af, så kan det være vi begge kan se den på én gang, og dermed føles det bare lidt tættere…

Ehem! Og madsiden ser således ud. Godt nytår, og pas nu på personen til ventre for dig. Og stol på personen til højre for dig gør det samme. Det er sådan det bliver 2007 i godt humør.  

  • Hummersuppe m. brød
  • Røget ørredroulade m. pinjekernepaté
  • Kalvemørbrad m. gulerod/rødbede salat
  • Vildt m. kartoffel, svampekompot
  • Trøffeltærte m. hindbærsauce og friske figner
  • Oste- og pølsebord(Natmad)

Eksistensielle futter

December 28th, 2006

Nøjagtig som ost kan få en til at stille sig selv dybe spørgsmål om sin person. Hvem man er og hvor man er på vej hen, så har futter åbenbart samme egenskab.

Jeg ønskede mig nogle i julegave, og trolig som mine gavegivere er, så fik jeg 2 par. Nu er problemet bare, hvilke af de 2 par skiller jeg mig af med? Det eneste par er sjove, frække, gang-i-den Simpsons futter, mens de andre er gammeldags, uopslidelige, trofaste kameluldsfutter.

Hvilken af futteren passer bedst til den jeg er som person? Bedst til min personlighed? Umiddelbart synes jeg lidt af begge dele, men som I kan se på billedet, så kommer det til at se ret fjollet ud.  

Futter

Bare så I ved det… #6

December 27th, 2006

Så skal man passe på med at velkomme sin veninde med "Ajjjj, du har fået nytårsslips på!"

Det kunne jo være det ikke var et tacky nytårsslips.
Det kunne jo være et ret fint halstørklæde.
Det kunne jo være det havde været en gave fra hendes søster.
Det kunne jo være søsteren arbejder inden for modeverdenen.
Det kunne jo være den var købt i Paris, hvor søsteren arbejder.

Efter Disney's juleshow sættes køkkenet i et højere gear, for at blive færdig til tiden. Traditionen dikterer et meget hårdt juleprogam, som skal kulminere med gaveåbning omkring kl 20.

Jeg melder mig ud af madlavningen og går i bad. Det har før vist sig at være til glæde for alle. Da jeg er færdig, er man næsten klar til at sætte sig til bords. Menu'en består af and, flæskesteg og frikadeller. Almindelige og brune kartofler og rødkål. 

Som kompensation sætter jeg mig hårdt på ris a la manden. Desværre viser det sig – uretfærdig – at ved at varme kirsebæsovs og gemme mandlen, så er man ikke automatisk berettiget til en mandelgave. Jeg synes det er snyd!

På trods af mit patenterede "mandle-move", som ellers burde kunne lande gevinsten, så er jeg ikke vinder i år.

Derefter skal der synges og spændes rundt om træet. Jeg har igen spist for meget, så det bliver med meget pusten og stønnen. Vi slutter af med "Nu er det jul igen" hvor vi ræser rundt i hele huset. Deriblandt toilettet, hvor min bror lige forinden havde besøgt. Dette rum var vi meget hurtige ude af igen. Det svimlede bogstaveligt talt for mig.

Så åbnes der gaver. En efter en. Vi skal jo se hvad alle får. Der krammes, grines og glædes. Så går man en juletur i en stjerneklar julenat og spiser til slut lidt kransekage.

Således fyldt på alle fronter går man glad i seng.  Julemorgen står man tidligt op (hvis man da ikke er en doven krop). Vi spiser sammen morgenmad og leger lidt med gaverne. I dagens anledning får man et enkelt besøg af doktoren . I aften skal man ud og hilse på alle sine gamle venner, der allesammen er hjemme i juleferien.

God Jul!

December 24th, 2006

"Skik følge eller land fly" tror jeg nok man siger. Så jeg vil da også ønske god jul til alle.
Og lad os så kommer op af sofaen og rokke lidt med på danske Raunchy's covernummer.

Pas nu på jer selv derude. Ingen andre er lige så god til det! 

Den 23. december tager jeg ret tidligt hjem til mine forældre, og fanger dem nærmest på sengen. Altså ikke i færd med en omgang julehygge, men snarere omkring julemorgenbordet. Bestemt ikke ventende mig før meget senere. Heldivis er de nordjyder, så der er mere end nok morgenbrød til mig også. (Det passer ikke. Jeg stjal min brors rundstykker. Så kan han lære at lade være med at sove længe!)

Jeg har konstant været bagud i december, og som følge af det har jeg slæbt nogle hængepartier med hjem til mine forældre, hvoraf den mest pinlige er lidt vasketøj. Jeg må huske at føje selvrespekt til ønskelisten næste år…

Men endnu vigtigere har jeg også taget mine juledvd'er med. Det forløber dog ikke helt uden personlig smerte. Jeg opdager til min gru, at de har koblet deres bryllupsdagsgave fra og proppet den ind i et skab. Men hvad er julen også uden skuffelse? Efter en opsang og 20 minutters salgstale om at man altså kan få Olsen Banden og Huset på Christianshavn ret billigt i Kvickly, kobler jeg deres DVD-afspiller til igen, og smider Family Guy juleafsnittet på. 

Derfter følger 2 Futurama juleafsnit og slutteligt 'Nightmare before Christmas'. Et par timer før aftensmaden finder jeg ud af, at koncentrationen af juleslik og kage har været en andelse tæt, så jeg kompenserer med en lille julevandring, for at få plads til grønlangkål, brune kartofler og hamburgerryg.

Efter aftensmaden og en faretruende erkendelse af at nu er indtagelsen af mad endelig kammet over, at nu dør man rent faktisk af det, mødes jeg med en gammel ven og udvekser gaver over et par neutrale steder. Her er de neutrale steder et par juleøl. Vi giver altid hinanden en primær gave efterfulgt af noget legetøj. Vi skal da have lidt at lege med juleaften :)

Juleaftensdag står man tidligt op og spiser igen hvad der ligner en lille bagerforretning. Herefter pynter man træ, men jeg neurotisk vogter over de 3-4 specielle stykker julepynt, som jeg ALTID hænger op. Julen er i fare, hvis det bliver gjort af andre. Til middag er der risengrød og varm nisseøl. Klokken 16 er der selvfølgelig Disney's juleshow.

Skal man spise så meget slik i julen? Hvorfor er dumle med i juleslikket i år? Præcis hvor mange juleafsnit har Futurama lavet? Kan en juleøl også være neutral når den er rød? Stadig ikke forvirret? Følg med i næste afsnit!

[Fortsættes...] 

Det knager under Netto..

December 22nd, 2006

…som i et indfald af mild julesindsyge, har valgt at sende en helt vanvittig produkt linie ud i butikkerne. Den er så obskur, at jeg første gang jeg så den, ikke troede mit eget hoved.

Så jeg måtte selvfølgelig ned igen med et mobilkamera, for at kunne dokumenterer dette. Man tager sit liv op til revision på en helt speciel måde, når man står og tager billeder af varer i Netto. Ja, jeg stod endda og lavede hostelyde samtidig, så folk ikke skulle ligge (specielt) meget mærke til mig.

Og her er beviserne så. Kay & Andrea med "wood" på.
Kaj Andrea

Bvadr!

December 21st, 2006

I går var der lagkage fordi en person holdt op i firmaet.
I dag var der lagkage fordi nye produkter kom på markedet.
I morgen er der lagkage og slik fordi en person holder op.

Oveni er der juleslik hvorend man kigger hen. Puha, det bliver en hård jul.

Så i skrivende stund går jeg altså i fitness i dag. Ja, jeg gør så. Basta med dug på!

Er man fræk i suppen?

December 20th, 2006

Når vi har gæster fra København her i det mørke nordvestjylland, så er de for det meste ved at falde ned af stolen, når de ser vores aspargessuppe.

Men den er god nok. Sådan ser omtale suppe altså ud hos os. Der er ikke manipuleret med billedet!
Suppe