….*
March 27th, 2007
Nogen har gjort turen til arbejde længere. Og stejlere…og…og….mere modvindsagtigt!
De ansvarlige bedes træde frem!
Men vent lige lidt. Jeg skal lige have vejret…
(Og da jeg blev overhalet af en 3 årig pige på cykel, var jeg altså tæt på at vende om…)
Blacklisted
March 26th, 2007
Spørgeskema-mand fra Kræftens Bekæmpelse: “Har du brugt kondom i de sidste 12 måneder?”
Mig: “Nej, jeg forsøger at skifte hver uge, når det bliver lidt for beskidt at gå med…”
Gad vide om de nogensinde ringer og spørger mig om noget igen?
Bare så I ved det… #9
March 24th, 2007
Check lige om den står på tørretumber eller vaskemaskine, når I køber tid i vaskehuset.
For et klik køber enten 15 minutter i tørretumbleren eller 1time 40minutter i vaskemaskinen.
Jeg skulle bruge 1 time i tørretumbleren, men har nu købt vasketid til resten af 2007…
Lørdagstemning
March 24th, 2007
Lettere forsinket, så jeg giver en Thy Økologisk Påskeøl hvor du skulle komme til byen.
Ikke desto mindre snakker vi en forbedret udgave. Tak til vennen som introducerede :)
Me & My Shadow
March 22nd, 2007
En dag jeg stod og ventede på bussen, så jeg dig endelig igen. Du har været savnet….
I en lang og grå vinter, hvor jeg sagtens kunne brugt dit selskab og din støtte. Men nej…Du dukker troligt først op, når jeg selv går mod lysere tider.
Men velkommen, min anden side. Min balance. Nu skal det nok blive en god sommer….
Fredagsstemning #5
March 16th, 2007
Det handler om at hænge i gamle minder. Det handler om at sidde fast det samme sted. Det handler om at rejse sig op og komme videre, istedet for at ærge sig over hvor man er.
Udover det er det jo en af de få fantastiske musikvideo’er som passer til sangen. Og tilmed en personlig favorit.
God weekend!
Tales from the Night #5
March 14th, 2007
Hørt eller sagt (Denne gang kun sagt)
“Hvis du ikke ved hvad en øl med sidevogn er, så er det slet ikke sikker jeg gider snakke med dig. Som straf kan du få en med støttehjul.”
“Har du bestilt en isbjørn!? Gå tilbage til ’95 hvor du kom fra. Eller lad være med at sidde så tæt på mig. Du forstyrrer både min portvin og min cognac.”
“Du skal finde ud af hvad han vil og hvad du vil. Hvis de 2 ting er forskellige, så er den ikke længere. Hvis han ikke vil være far til dit barn, så er der ingen grund til du står her med våde øjne. Det har han ikke fortjent.”
Weekendens erfaringer
- Bare fordi man tisser i håndvasken, kan man altså godt lige skylde ud inden jeg skal til at vaske hænder…
- Jeg har svært nok ved at blive rørt af folk jeg kender, så en fremmed gammel mand på et morgenværtshus overtræder mindst 10 regler omkring min privatsfære.
- Ens fulde venner kan ikke kende forskel på at man trøster en ked-af-det veninde det meste af aftenen og følger hende hjem eller om man forsøger at score hende og tager hjem til hende.
Hint: Hun græd midt i det hele, hvad tror I selv?
Tirsdagsstatus #3
March 13th, 2007
Mand i fitnesskøen foran mig: “Kan jeg få en kasse til min pung og nøgler?”
Kvinde bag skranken tager en kasse og kigger på nummeret: “Der var du heldig. Du får 6″
[Det er nu min tur, og da jeg i forvejen vifter med både pung og nøgler, ved hun hvad jeg vil have]
Kvinde: “Og du får så nummer 7…”
Simon: “Det er helt i orden. Jeg kan faktisk også bedst lide at være øverst”
[Kvinde ligner nu pludselig noget der har fået en crosstrainer galt i halsen]
Og så glemte jeg igen rent undertøj. Og det viser sig at 2007 heller ikke er året hvor jeg forstår hvordan nogle mænd og kvinder kan gå uden undertøj.
Alt i alt er jeg vist ved at komme i form igen…
Status: – 0.100
Delmål: 2.2
Måske jeg burde droppe chokolade og de “hjem kl 8″-byture, hvis jeg nu helst vil tabe mig?
Bare så I ved det… #8
March 13th, 2007
Der er gået én måned og jeg har det ikke spor bedre.
Jeg græder og savner stadig. Øv.
“Where do I take this pain of mine
I run but it stays right by my side
So tear me open and pour me out
There’s things inside that scream and shout
And the pain still hates me
So hold me until it sleeps”
- Metallica, Until It Sleeps
Quod ratio non quit saepe sanavit mora
Et skrabet indlæg
March 12th, 2007
Som de fleste andre mænd har jeg også behovet for at føle mig som en rigtig mand…engang imellem. Problemet er bare at jeg har erkendt at jeg ikke har så mange muligheder for at komme til at føle denne følelse.
Her i 2007 er det ikke ualmindeligt at kvinder er medbestemmende når der skal vælges computere, skærme og LCD fjernsyn. En meget stor del af det er være mand er pludseligt taget bort fra os. Og det til trods for at vi endnu ikke blander os, når de vælger parfume eller sko. Pludselig dukker begreber som WAF op og udgør nu en faktor når der skal købes ting som mænd ellers stod for før i tiden.
Så jeg de seneste par år stået fast på et område som stadig er mandigt og mit. Et sted hvor kvinder ikke har noget at skulle sige….endnu.
Når jeg barberer mig. Af denne grund køber jeg altid den nyeste Gillette. For det må da være det samme som at købe brede dæk til bilen? Jeg lader mine venner grine hånligt, når de finder ud af at jeg nu er faldet for den nyeste reklame. Men jeg ved bedre. Og jeg står fast. Her på min sidste bastion.
Og nå ja…Jeg føler mig også ret meget mand når jeg holder lilleSimon. Og før nogen så når til den konklusion, at jeg må føle mig allermest mandig, når jeg intimbarberer mig, da det er en kombination af begge ting. Nej. Der er lidt for meget moderne mand over det :)



