Jeg har brugt min søndag på at ligge rigtig rigtig stille på min sofa. Jeg har svoret jeg aldrig vil drikke igen. Bare tanken om øl er lige så utænkelig, som tanken om at skulle rejse sig fra mit helle.

Med ondt i hovedet og i kroppen, sukker jeg opgivende, da det ringer på døren. Heldigvis er jeg nærværende nok til at hoppe i et par joggingbukser før jeg går mod døren. Det er ikke altid folk er lige begejstret, når jeg åbner døren i Garfield.

Det er min udlejer. Med dette. Jeg forventede halvt Alanis skulle springe op bag min sofa og give et nummer…

Jeg har nævnt det før, men jeg benytter gerne enhver lejlighed til at fremhæve det faktum at nordjyllands metropol altså sagtens kan være med oppe blandt de store drenge.

Jeg er dog bange for at jeg kørte den for langt ud, da jeg begyndte at råbe op om politivold og “Hvor skal jeg nu hænge ud!?”. Og måske kunne jeg have valgt et bedre sted af tænde lys og lægge blomster end foran det halvt nedrevne “Mamma Mia’s Pizzaria”

Så fik jeg også min lokale nedrevning. Nu mangler jeg bare en Sushibar og en blank overflade…

Jeg havde ellers fundet en anden video til min fredagsstemning, men humøret tog pludselig en anden drejning, her sidst på eftermiddagen. Jeg bruger meget musik til af afspejle hvordan jeg føler, og denne gang er det “Spot On”.
Teksten kan findes her.

Og nu vil jeg gå ned i centeret og rase ud.
God Weekend. (Og, nej, jeg er ikke ked af det. Jeg er bare sur.

Update: Det hjalp. Nu er humøret godt og vreden er kanaliseret over i konstruktive overvejelser.

Og hvad kan man så lave sådan en dag? Tjo, jeg har udarbejdet en liste, som jeg gennemgår med en veninde i aften.

• Se film om Power Kvinder. (GI Jane, L Word, Thelma & Loise, Prada, Coyote Ugly)
• Brænd BH’er af. (Min er til vask, så vi nøjes med hendes)
• Fremsig hadske haiko digte om hvor uduelige mænd er.

Og således…Med en sur kvinde stående på en ølkasse midt i stuen, en flamende BH og en bevæbnet Susan Sarandon i baggrunden, fortællende om hvorfor mænd altid skal ta’ opvasken, burde alle mænd opleve denne dag.

/Simon,
der spekulerer på, om når en mand siger noget i skoven, og ingen kvinder hører ham, tager han så stadig fejl?

Man kan sagtens have bange anelser, når langt flertallet af ansatte på ens arbejdsplads er kvinder. Specielt i dag.

Jeg har taget tandbeskytter med og screener alle opkald.

Sidste uge var jeg i fitness Tirsdag, Torsdag og Lørdag.

Status: 0.0 kg

“And thank you very much for bringing up such a painful subject. While you’re at it, why don’t you give me a nice paper cut and pour lemon juice on it?”

Ja, så blev jeg også lokket med ind i Second Life. Jeg tog det som en ny chance for at ændre alle de ting jeg ikke var helt tilfreds med. En ny begyndelse. Livet skulle udspille sig som jeg ville!

Hvad sker der?

• Jeg bruger en ½ time på at rode med hår, hvorefter jeg laver min virtuelle identitet skaldet, da jeg ikke kan finde ud af at sætte det.
• Jeg starter med uendelig dårlig økonomi og uden evner til at købe eller bygge noget.
• Jeg er for doven til at købe tøj.
• Jeg kan ikke finde ud af at snakke med andre, og føler mig udenfor.
• Jeg kan ikke finde ud af at hoppe eller løbe.

Altså et spejlbillede af den virkelige mig. Great. Hvornår er det Third Life kommer?

Mand sælges.
Kan til nød bage boller, muffins, brownies m.m.
Kan gøre rent og rydde op.
Er renlig og ellers stille og rolig

Ønskes:
Penge til alle de koncerter jeg gerne vil til indenfor de næste stykke tid.

NB. Hvis du er en skummel gammel mand, så kan det også – modvilligt – gå an. Begrænset kærtegn på den venstre balle er tilladt…

Up
Jeg tilbragte min fredag aften i selskab med en god veninde og en flaske rødvin. Der blev hygget og snakket.

Down
Hun tillod sig at så alvorlig tvivl om min seksualitet da jeg, under en trailer til Alexander, udbrød at ham Colin Ferrell, “da også var ret lækker med blond hår”

Hvor er mit telt, min cowboyhat og min bakke? Så hiker jeg sgu selv derop!