Så er tingene næsten “linet op” på mit spisebord. Jeg mangler sådan set bare at få købt gummistøvler, og så burde jeg havde et fuldt Festival-sæt.

VoksenCamp er også oppe at køre, og det ser ud til at teknikken virker. Således burde alle kunne følge min/vores færden på festivalpladsen.

Jeg regner med at tage til Skive engang lørdag. Derefter tager vi nattoget, så vi er i Roskilde omkring kl 05 Søndag morgen. Og nej, plastik guitaren skal jeg ikke have med :)

Når man daglig har sin gøren og laden omkring computere, kommer man tit i berøring med farverne lilla og grøn. Nærmere bestemt farverne på mus og keyboard stik.

Og når man står med trang plads, er det ikke til at se om det nu er keyboard eller mus der skal være nederst. Denne problematik affødte det geniale:

“Mus er det grønne stik og den skal være nederst. Fordi græs er grønt og nederst, og fordi mus teoretisk godt kan spise græs. Det kan keyboards ikke”

Nu er jeg aldrig i tvivl.

Jeg plejer at sige: “Er tingene gode, så køb dem. Er tingene gode og lokale så vær fanatisk”. Jeg er så heldig at ligge nærmst nabo til Thisted Bryghus, som i forbindelse med Sct. Hans har lanceret en ny øl. “Thy Eksklusive”. Jeg glæder mig selvsagt meget til at smage den.

Men lad os for et øjeblik vende blikket mod etiketten på denne nye øl. Temaet er kærlighed og skulle forestille en oval i en firkant. Jeg ved ikke med jer, men jeg ser noget HELT andet. Og nu kan jeg selvfølgelig ikke se andet, når jeg kigger på den…

Nu da festivallen ånder os alle ned i nakken, er jeg så småt begyndt at planlægge pakningen(Jeg ved det. Total Brokeback…).
Jeg kan allerede nu afsløre at i år har jeg ikke just lånt min sovepose af BS. Jeg har faktisk lånt den af mine forældre. Som åbenbart har lånt den af et museum.

I hvert fald er det IKKE en af de små smarte nogle, som alle sikkert har i dag. I mine indledende tests viser det sig, at den fylder ret meget nede i tasken.

Så hvad synes I? Jeg sover ikke på Roskilde eller jeg går nøgen rundt? Alternativt kunne jeg jo hoppe rundt i min sovepose…

Jeg har lige sat mit løbeprogram 3 uger tilbage i forløbet. Det var en yderst irriterende måde at slæbe mig selv igennem min egen fiasko og ugidelighed.

De dejlige grønne frikanter blev forvandlet til kedelige hvide eller grå alternativer.

Oh the pain. Oh the agony. På den lyse(?) side kommer der en masse pinlige oplevelser fra motionscenteret.

Dagen startede med en nu traditionsrig(2 år i træk, neh?) brunch med broderen min. Heldigvis havde nogen glemt at tilkalde doktoren eller også var han for dyr i drift. Resultatet blev en forsigtig nippen til en kold øl.

Herefter hastede jeg op til Nick & Jay. Var der ikke noget med at man skulle have sine fjender tætte på? Og dem med ikke kan fordrage indenfor breezer-kaste-afstand?

Lige som chokket over dem har fortaget sig, kommer Helmig springende ind på scenen, i hvad jeg bedst kan beskrive som et “stribet bolsje”-kostume. Andre påstod det var en lyserød habbit, men jeg ved bedre.

I ugen op til Thy Rock kom DAD på tale, og en kollega nævner kraniet og Raketbas’en. Jeg kommer herefter til at nævne, at det da vist er lang tid siden de har brugt nogle af delene. Hvad sker der så, da DAD kommer på scenen? De første de gør er at lave ko-kraniet, og derefter springer manden selvfølgelig ind med raketbas’en. Jeg holder lav profil på arbejde denne uge!

Alt i alt en alt for dyr weekend, og jeg er også noget brugt i dag. Plus jeg har mistet stemmen. Hvordan skal det mon gå om 5 dage?

Som en lækker indledning til næste weekends Roskilde Festival, tager vi denne weekend Thy Rock! En vild 2 dages festival, komplet med den-der-hammer-Ding!-ting, 2 scener og eget urinal.

Højdepunkterne i aften består af Inferna, Kim Larsen og Big Fat Snake, men jeg glæder mig bare så meget til i morgen, hvor Nick Og Jay kommer og spiller. Jeg skal huske at tanke op med breezers og stram pink t-shirt. Mon det er for sent at lære deres sange? Sidste års Anna David har i hvert fald brændt sig mere end rigeligt fast.

Det minder mest af alt om Hjalderup Marked med musik. På den tvivlsomme måde. Og før nogle spørger, nej jeg har ikke lavet en Thy Rock-blog. Måske næste år…

knuZZers
nICK og jaY-fanzboiz

Så er der omkring 9 dage til Roskilde Festival. Gu’ ved om noget har ændret sig siden sidst jeg var afsted. Som vist nok var i ‘01 eller ‘02.

Hvis det har forvandlet sig til en breezerdrevet teenagerfest, så går jeg altså hjem igen! Hvis det derimod stadig handler om at møde spændende mennesker og sidde og hygge i forskellige lejre, mens man snakker musik, stangtennis og båndsalats-bannere, så bliver jeg der gerne ugen ud.

Allerede nu, og vanen tro, forsinket, skørt og mystisk har min ‘Buddy-in-Slices’ og jeg arrangeret en camp. Vi skal jo have lidt sjov. Den er ambitiøs ud over vore evner, og er allerede vokset ud af vores kontrol, så det skal nok blive sjovt. Domænet er købt, og banneret er ved at blive lavet. Mere om det senere.

Derudover regner vi med at springe på et tog lørdag, så vi har en god plads i køen når de åbner søndag morgen kl 8. Hvor vi så sover, og om vi sover natten mellem lørdag og søndag, ved vi ikke endnu. Men det tager vi nu ikke så tungt.

I teorien… Jeg er jo ikke 27 længere…

Jeg kom for nyligt til at zappe forbi et program, der hedder QTV. Denne formastelige aften havde Pernille så besluttet at besudle Kanal 4 med en tagline der hed: “Lyv dig perfekt”

Så udover at hun formår at brække adskellige grene på det træ der hedder god etik, så sniger hun tilmed et paradoksalt emne ind ad sidevejen. Så allerede inden min aldrede Force sattelit-boks får fundet kanalen, så har jeg 3 fingre nede i min varme the for at lindre den indre smerte, showet påfører, ved at gøre den fysisk.

Helt uden jeg har nikket eller skrevet under på noget, tager den gode Pernille os med ind i et tænkt eksempel, hvor er travl forretningskvinde har inviteret til middag, men bliver forsinket på arbejde. Derfor har hun nu ikke tid til at rydde op, gøre rent og lave mad.
Oh jammer! Pernille, frels os, hvad gør vi dog så?
Men allerede her er hendes eget setup åbenbart for meget for hende, da hun nu rådspørg sig hos en af sine eksperter, en såkaldt Trendspotter.

Jeg undres kort over at jeg ikke har hørt, at det nu er en trend at lyve, men når nu showet ikke tager notits af det, hvorfor skal jeg så? Således sætter jeg mig i aktiv lytteposition, parat til at sluge dagens nye sort.

Trendsætteren fortæller at man bare skal købe noget bestillingspap-mad med hjem, for det er der alligevel ingen, der hverken kan eller vil se forskel på. Således, med et snuptag, er madproblematikken ude af verden. Derfor er der nu god tid til at fokuserer på oprydningen. Her fremviser vores allesammens nye ven, Trendsætteren, en spray der kan få det til at lugte “lige-gjort-rent”.

I ren befippelse over at denne fantastiske opfindelse, snupper Pernille sprayen ud af hånden på eksperten og ræser ned mod publikum for at få deres bedømmelse. Dette forgår i sådan en fart, at en stakkels teenagerpige ikke når at opdage hvad der sker, før hendes mund og øjne nu dufter “lige-gjort-rent”.

Således forsætter Pernille, som en anden pebersprays-demonstration, at pifte kemikalieluft ud over de stakkels tilskuere. Halvt igennem den første række går det dog op for hende, at det måske ikke er en god idé, og begynder derefter at pifte på folks bukser og utvivlsomt lave voldsomme skjolder på sidste halvdel af første række.

Perfektionisme er altså at sidde med en Big Mac fra McD, hvor man omhyggeligt har gemt papiret omme bag fjernsynet, så ingen aner mistanke, mens man sidder i en stank af kunstigt frembragt rengøringsmidler og ose af overskud og facade?

Jeg kan ikke vente til jeg bliver voksen…

Det gør ikke så meget at man er rigtig syg og ynkelig, når der er en til at passe rigtig godt på én. Og lave både dette og dette.

Tak.