Det må vist være på tide at smide en stak nissehuer i julekaminen, og lade en fed julestemning brede sig. Jeg er stor tilhænger af alt julet, og her i lejligheden begynder det den 1 December. Sharp-ish.

Så da jeg den anden dag, sad oppe hos en veninde, blev vi enige om at vi skulle give hinanden gaver. Jeg har altid været stolt af min ønskeseddel, for jeg bilder mig selv ind, at den er bedre end de fleste fyres; Jeg skriver ønsker ned hele året, så når vi kommer til December, kan jeg trumfe venner og familie med en ønskeseddel, der ikke kan gå igennem en almindelig brevsprække.

Derfor var jeg også rimelig sikker på at “vinde” over min veninde i dette spil. Et spil som fortrinsvis findes i mit eget hoved, men stadigvæk! Til min forfærdelse oplevede jeg dog, at hun kunne lire en ønskeseddel af, som fyldte en hel A4-side, og dermed slå mig ret kraftigt. Endda med en improviseret liste!

Nu er jeg så ude i panikhandlinger, hvor jeg løbende sms’er hende med forskellige ting jeg ser i kataloget fra Rema 1000, da jeg føler jeg skal op på niveau.

Så gælder det bare om at se glad ud, når jeg får den bademåtte, som jeg i virkeligheden ikke rigtig ønsker mig…

Set i bakspejlet, var det måske ikke så smart at sende en sms med “Du har bare total gode nødder!” til en veninde….

Men det passede jo… Og pebernødderne, som jeg i virkeligheden referede til, fejlede bestemt heller ikke noget :)

Så nu pønser jeg på at sende dåsen tilbage med andet hjemmebag. Nogle gode forslag?

Jeg har et længere-varende traume med at skulle skrive mig på julefrokost-sedlen på arbejde. I de første par år skrev jeg mig slet ikke på, i frygt for at dumme mig til festen. Så indså jeg at det var dumt at frygte at dumme sig, og endnu dummere at blive hjemme.

Sidste gang jeg skrev mig på resulterede det i at 3-4 mennesker meldte fra. De bildte mig godt nok ind, at der kom noget andet i vejen, men jeg ved bedre.

I år ville jeg så undgå den pinlige ydmygelse, så jeg skrev mig på som den første. Efter 14 dage står jeg, som den eneste, på sedlen….

Jeg er bange for, at jeg er ved at skabe et vis rygte hos en restaurant nede i byen. Helt utilsigtet.
Mandag var jeg nede for at spise sammen med en veninde på stedet. Rigtig hyggeligt.
Tirsdag var jeg nede sammen sted, med en anden veninde.

Denne gang kiggede han godt nok ret mystisk på mig. Men min pizza smagte til gengæld en del bedre. En skam jeg løber tør for veninder, for det kunne have været sjovt at komme derned tredje dag i streg.

Og så er det forresten ret ynkeligt at “date” så meget uden at blive kysset. Hvad er meningen?

Så var jeg i biografen i fredags og se ‘Eastern Promises’ God film, men lidt for meget penis. I bevægelse. Lidt for meget ‘flap-flap-flap’.

Så var jeg nede på en karaoke-bar og få et par øl bagefter. Hyggelig stemning. Men lidt for fuld person, der viste lidt for meget penis. Ikke i bevægelse, men yderst live. Og det må også trække ned. På den ufede “no-no!” måde.

Og så var der slåskamp. Ingen penis, men lidt for meget mand.

God weekend, men der skal gå et stykke tid, før jeg skal kigge på penis igen. Så nu sidder jeg ned og tisser.

Ja, nu læste jeg jo bogen, så skal jeg selvfølgelig også afprøve nogle af alle de smarte ting, der står i den. Jeg besluttede at starte blødt ud, for ærlig talt forstod ikke ikke at meget af hvor og hvornår man skulle bruge alt det med facecleaner, gin og tonics, og hvad der ellers var af forslag.

“Start simpelt, få en succesoplevelse og arbejd dig op derfra, Simon” tænkte jeg. Et simpelt råd var af barberer sig EFTER man havde været i bad, fordi så var porene åbne, og gav en mere tæt barbering….

Det er alt sammen meget godt, Hr. Fris, men ved du godt spejlet dugger ret kraftigt efter et bad? Så kommer du lige herhen og hjælper med at finde min næse igen?

Og så stod jeg lige der i 2 minutter, før jeg begyndte at undre mig over hvorfor dørene ikke snart åbnende igen…

Før jeg fandt ud af, at jeg ikke havde trykket på knappen. Det går virkelig ned ad for mig…efter lidt venten…

Tror jeg nok en klog mand sagde engang.

Den blev overraskende god! Så det er bare at kaste sig ud i det!

I det mindste sner det lidt i dag, og farver det hele hvidt, så man ikke behøver at tage stilling til enten blåt eller rødt.

Det er sådan en dag, der kalder på lidt hygge med varm kakao, tæpper, lys og hjemmebag. Så jeg har tænkt mig at kaste alt realisme over bords og bage en æbletærte.

Det ender aldrig godt. Jeg giver Rene Fris  skylden!

Overraskende nok, må jeg så berette at det at se “Vild Med Dans”, ikke nødvendigvis får en i form til rent faktisk at danse.

Til en familiefest i lørdags smagte vinen så godt, at jeg på et tidspunkt, til min delvise overraskelse, befandt mig på dansegulvet.

3 sange senere måtte jeg ned at sidde på grund af ben-kramper.

Men jeg fik da erfaret at jeg stadig kan dyppe en pige :)