“it’s time to quit
and start again
only god knows
what we’re celebrating”
- Kashmir, The Good Life, New Year’s Eve

Med fare for sagsanlæg og evig gæld. Ha’ en rigtig god jul derude! Det gøres ikke bedre end med disse to:

• Hvorfor insisterer kvinder på at kalde en “ven” i sms’er? Jeg skriver jo ikke “hej veninde”? Skal vi ikke lige droppe den objektskabende tone?. Jeg håber der snakkes til mig som en person, og ikke som en funktion!
• Er man blevet for digital, når man får ondt i hånden af at skrive 6 julekort? Og overvejer at lave dem på computer? Og er det i det hele taget alt for Brokeback?
• Jeg har købt flere gaver i år end nogensinde før, og derfor et ukendt problem; Hvilke gaver tilhører nu hvem? Så nu bytter jeg sikkert rundt på det og min far får en BH og en veninde får en pudseklud til en motorcykel.

• At gå ind i en legetøjsbutik og komme til at trykke på en knap til noget legetøj, som larmer mere end en Rammstein koncert og længere end Dr2′s temalørdag.
• Stille sig i et hjørne og sms’e sammen med alle de andre mænd, mens kvinderne kigger på tøj.
• Opfinde og grine over begrebet “Pling Løbebånd”
• Overveje at droppe julen fordi så skal man ikke finde en mandelgave.
• Komme med ledende spørgsmål til veninder, der får dem til at tro man har købt spiselige bundløse g-strengs-trusser.

Jamen mens jeg vil ligge og svælge i elendighed og post-depression, som ikke skyldes jul, men mere gælder venner og kriser, så skal I da ikke snydes fra ugens hippe ting:

Here Comes Another Bubble!

• Tage 4 ønskelister med og hver 5 minut rode rundt i dem for at finde den rigtige.
• Mens man venter på at veninden handler smykker, kommer til at tage en ring på, som man ikke kan få af igen…
• Inde og købe parfume, bliver man, som den mand man er, nødsaget til at hive seddlen frem og pege og lave fakter. Præcis som når man bestiller på en fransk restaurant.
• Den obligatoriske “hold lige min taske”. Det er selvfølgelig hér der kommer nogle kollegaer fordi.

Jeg troede åbenbart ikke rigtig på mit eget indlæg, da jeg for noget tid siden, skrev om hvor svært det var, at være på gavebasis med en pige.

For hvad løber Mr. Amby ud og gør? Sovser sig ind i 3 andre veninder og deres gavelister. Så nu har jeg ikke mindre end 4(!?) piger der forventningsfuld håber på smarte sko, flotte øreringe og stilfulde halstørklæder den 24′ende.

Jeg har virkelig malet mig selv op i et juletræ. Så hvad er der tilbage? Udelukkelses-metoden! Når alt andet fejler.

Mode-relaterede ting holder jeg mig pr def. ude af.
Undertøj? Dårlig idé. Kan sende det forkerte signal, og jeg aner ikke om G-streng eller de der andre nogle, som er designet som man ikke kan se en trusse-kant, er in. Desuden er jeg den uforskammede type, der forlanger at se det på.
Bor til boremaskine? For praktisk! Det samme med brusehoved!
Epilator? For intims. Selvom det er fristende at se den på. Eller noget… Desuden ikke et hit, når hun fejre jul sammen med hendes mor. Og igen…forkert signal :)

Er hjemmelavede askebægere ikke på vej ind igen?

Så er jegvel tilbage efter en lille tur til Århus. Det var sidste chance før en veninde føder og dermed ikke har tid før om 18 år. Eller…er det ikke sådan det fungerer?

Dermed fik jeg også pludselig et ansvar, som jeg bestemt ikke var klar til. Hendes kæreste skulle nemlig til julefrokost, og i tilfælde af hun skulle føde, mente hun så at jeg var fakkelbærer.´

Jeg er dog ret sikker på at hun skiftede mening, da jeg kom til at afsløre min version af fødselshjælp, som omfatter hvide lagner og kogt vand. Og at jeg egentlig slet ikke vidste hvad de to ting skulle bruge til. Og at det var noget jeg havde set i en western engang.

Jeg tror det endte med hun fortrak en snapsefuld kæreste end en der skulle spole igennem en film, for at være klar til at hjælpe. Trods alt.

Livet som mand er heller ikke helt let i Århus. Men i det mindste havde de Brunch.

Ovenpå fredagens chokafsløring, blev jeg selvsagt nødt til at finde noget ret mandigt at tage mig til.

Desværre viste det sig at samtlige veninder ikke sådan lige faldt for “Skal vi ikke kysse, så de kan se jeg er til kvinder?”-finten, så jeg måtte finde andre ting. Urinere i hjørnet af stuen eller begynde at bunde dåseøl var ikke lige i toppen af min egen liste, så da mine forældre ringede for at høre om jeg ville være med til at fælde juletræ, så sprang jeg straks til. Store skovhugger-typer med hver sin skarpslebne økse, der hugger et stakkels forsvarsløs træ ned, mens splinter og gran flyver over det hele. Det måtte lige være noget for mig!

Men allerede på vej ud til stedet, hvor juletræsmordet skulle stå, begyndte mine bange anelser at melde sig, for jeg havde lykkeligt glemt hvilke krav der var. Det første, og det vi herefter godt kan kalde en “Jule-dealbreaker”, er at træet skal have 4 grene øverst. Uden 4 grene, ingen jul. Dernæst er der helt absurde krav til højden og mængden af grene.

Så efter at have trisset rundt i fin-regnen, og i mit stille sind bemærket at “fæld selv”-parker faktisk er hovedsæde for børnefamilier, fandt vi endelig træet. NU var tidspunket inde. Frem med øksen, der ville gøre den bedste slasher-film, og fælde den i ét ondt hug.

Hvad sker der så? Min kære fader hiver en lille håndsav op af lommen og fælder træet på 10 sekunder. Skuffelsen har ikke fortaget sig endnu…

Vi kan lige så godt springe ud i det, og få det overstået med det samme; Det kom frem under julefrokosten, at flere i firmaet troede jeg var bøsse…

På et eller andet plan vidste jeg bare at Rene Fris-effekten ville være for kraftig for mig at styre. Og måske skulle jeg lade være med at løbe rundt og rose Colin Ferrell helt så meget… Og hvis det så bare var så vel, For overnævnte ting, har jeg slet ikke et problem med. Det er en del af min humor, og den er det bare ikke alle der forstår, når den nu indeholder en god potion selvironi.

Nej, bøsse-rygtet var skam opstået fordi en eller anden mente at have set mig hånd i hånd med en fyr, på vej hjem fra byen af. Dette er en decideret løgn, som vedkommende så havde besluttet at fortælle videre. Og i et firmat hvor langt størstedelen består af kvinder, havde dette åbenbart bredt sig.

Lige nu er jeg ude i at finde en i produktionen at kysse med for at dementere rygterne. Eller også tager jeg min kollega-veninde og overtaler hende til at snave nede i kantinen ved frokost-tid.

Det er i sandhed mandag.