Hmm. Jeg kan ikke påstå det er blevet lettere, når nu man er kommet til bane 29. Det er ikke sådan man bliver belønnet med ekstra egenskaber og evner, som i udpræget grad letter tilgangen til denne bane.

• Hvor er evnen til at hoppe endnu højere?
• Hvor er den magi-mekaniske dims, der kan løse et problem én gang i ugen?
• Hvor er den synlige pulje af mine erfaringspoint, som jeg kan glædes over?

Det er ikke let i dette spil. I det mindste er grafikken og længden på spillet, ikke noget man kan klage over.

Der går et stykke tid før jeg bliver så desperat i min single-tilværelse, at jeg vil ty til betalingssider på internettet. Og efter at være faldet over dette billede, så går der nok endnu længere tid.

Her kan man da virkelig snakke om at udfylde et behov før et andet…

Så står man der. Lige vasket badeværelse-gulv. Bevæger sig baglæns via bagtrappen ud i køkkenet. Vasker det gulv. Og så står man i stuen og finder ud at man skal tisse. Med 2 våde gulve som forhindring. Det er også alt det vand-pjasken!

Pludselig kan man chatte via Facebook og i samme nu fortryder jeg mit letsindige omgang med ‘Friends Request’, som vist bedst kan sammenlignes med en breezer-blondie i Bulgarien. Vi er i hvert fald i samme “I hardly say No!”-kategori.

Nu kan hele verden pludselig nå mig, og jeg er allerede begyndt at overveje at rense ud i den skumle ende af min venne-liste. Altså blandt stalkers, dem med idol-altere, sindsyge og andet godt folk.

Trenden er jo at man helt ukritiske skovler folk ind på listen, som var det chokolade-overtrukket peanuts fyldt med kærlighed til en Jet Set-Reception.  Nu kommer straffen så. Nu kan vi lære det. Nu skal vi stå til ansvar for vores løssluppenhed. Den semi-uhyggelige bekendte, som du hilste på til en fest engang, som bragte din venne-liste op på 200, som du i virkeligheden ikke vil have noget med at gøre?

Nu er afstanden væk, og intet forhindre ham i at invitere dig ned på nærmest café, så han kan stjæle et lok af dit hår til hans ‘Mine kærester’-væg og savle over din kavalérgang.

Du er ikke mere værd end antallet af dine venner. Du er ikke sjovere end din Facebook status.

Vi går vores undergang i møde, og da den vil komme i form af en Facebook Applikation, vil vi helt ukritisk tage imod den, og invitere alle vore venner med.

Min kaffekop er dog rød.

 
Via Politiken’s hjemmeside.

Jeg skrev under i blod og lovede min første-fødte væk, men det klinger åbenbart lidt hult, når man er en sex-løs single, for aftalen med en ølpusher er stærkt sydgående.

Så nu kan jeg ikke engang byde på varme øl, for at få opmærksomheden væk fra folk, og deres undren over at de skal stå op.

Jeg kan ikke lade være med at følge mig bare en lille smule kedelig i dag. Jeg har nemlig ikke de mindste planer. Eller…det vil sige, at jeg har repareret computer for både mine forældre og min bror, men det har været siddende arbejde, og bestemt nørdet på den helt ekstreme måde.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at jeg måske burde tage ud for forsøge at kysse lidt på de der champagne-blonde piger, som man hele tiden hører så meget om. Eller også skulle jeg bare tage at nyde min helligdag lidt, nyde at jeg kan strege en masse praktiske ting af listen, og dermed gemme de champagne-blonde praktiske ting, til en anden god weekend.

Skal man ikke holde hvede-dagen i hu?

Kom ikke og sig man ikke kan tage hurtige, kloge beslutninger på sit arbejde:

1. Vi har fri i morgen, så fredags-øl er nu torsdags-øl.
2. Nu hvor det er Store bededag i morgen, skal man selvfølgelig have hvede-øl i dag. Det er selvsagt!

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke overvejede antallet af inviterede gæster, da jeg spurgte veninden, om hun ville være med til at slå vores fødselsdage sammen til én fest.

Jeg overvejedede i den forbindelse heller ikke den kommende bordopstilling, hvis alle nu var så skøre at sige ja…

Hybris Numsis vil så have at nu SKAL jeg overveje alle de ting, for ellers ender det med at jeg skal rydde min stue, og bare lade folk stå op. Med en håndvarm kasse Harboe Pilsnere til deling. På den måde ville jeg i det mindste udgå 2 ting. For det første ville der ikke komme nær så mange næste år, fordi jeg har halveret antallet af mine venner. For det andet ville jeg ikke blive kylet på gaden af udlejer, fordi der løber fulde folk rundt overalt.

Jeg er ret sikker på at dette, er de prøvelser jeg skal igennem inden det bliver besluttet, om jeg er egnet til at blive 29 år. Hvis det myslykkes bliver jeg sat til at træde nye sko til i Salling.