De tabte ting

April 15th, 2008

Problemet med at rydde op, er at man finder ting som man havde gemt og glemt. Man havde jo fra starten af, gemt dem for at glemme dem.

Og nu mens støvet lægger sig i mere end 2 forstande og jeg selv forsøger at holde min forstand nogenlunde gennemsigtig, kan man ikke andet end gemme tingene igen…

Gemme og glemme. En verden af tirdag. Et univers af støv.

Mand/Kvinde Regler, Part I

April 10th, 2008

Der er åbenbart lige nogle ting vi skal have styr på her. Og hold fast i noget, for det bliver et lige snit.

  • Jeg har en uvane med at bruge ‘søde’ og ‘hon’, når kommunikationsformen hedder sms eller msn. Hvis det  er irriterende, så skal der ikke ret meget mere til, end at jeg får det at vide. Det køber ikke jer fri-pas til at kalde mig ‘ven’, så lad være med at blive sur og komme med “Jamen, du siger jo søde og hon til mig?”, når jeg påpeger at jeg helst ikke vil kaldes ‘ven’. Bytte-bytte købmand foregår nede i sandkassen. Det er mig med den gule spand.
  • Når jeg sender en pive-sms, så betyder det jeg skal have omsorg. Det er måden vi mænd siger det på. Nøjagtig på samme måde, som når kvinder siger: “Der er ikke noget galt…”. Så er det meningen vi mænd skal spørger ind. Det er ikke noget der giver mening. Det er bare noget man skal vide :)
  1. Opdag at du ikke har mælk i huset.
  2. Beslut dig for at lave havregrød.
  3. Lad det koge for længe.
  4. Drys for meget salt i.
  5. Drys for lidt sukker ovenpå.
  6. Tag en ordentlig mundfuld, mens det stadig er lava-varmt.

Således vil din start på dagen været yderst nuanceret og veksle mellem brænd-smerter og en absurd salt/sød eftersmag.

Velbekommen.

At møde mennesker.

April 5th, 2008

Det viste sig i går i byen, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre, at møde personer, som man bliver nødt til at definerer som “at blive sænket ned i lunken nougat”.

Altså….på den gode måde?

Fredagstemning

April 4th, 2008

“We’re in love
We’re all occupied
with our 200 lovers in a fast moving line
its a need you cannot deny
its something to straighten your spine”
- Kashmir – The New Gold

Flydende sommer

April 3rd, 2008

Iblandt tordende klapsalver og ivrigt stillen på urer, kom koldskålen til arbejdspladsen.

Således blev det sommertid. Således blev livet bedre. Der er ikke den salte tåre eller den krise, der ikke kan løses nu.

Alt er godt.

Pill Poppers

April 2nd, 2008

Når man nu endelig, meget mod sin vilje, har set sig nødsaget til at tage et par piller for at hjælpe med et problem…

Hvorfor skal man så tage 3-4 stykker? Og få sig til at føle ekstra mærkelig eller som en pille misbruger? Lav dem da bare om til en ordentlig hold-kæft pille, og lad mig få det overstået!