Hukommelsen

May 10th, 2008

Jeg ved godt jeg er dårlig til at huske hvad jeg har til at stå i skabene, når jeg er ude at handle.

Men der må da være grænser, for det dér er bare latterligt…

IMG_0082.JPG

Continue To Run

May 9th, 2008

Jeg har haft mere eller mindre held med at holde mit løb ved lige. Jeg er ikke så god til at møde op på den officielle løbs-dag, men jeg får i det mindste løbet selv så. Jeg er nok mest bange for at se mig selv halsende nede bag i, for til sidst at løbe ind hos den nærmest pølsemand, og bestille en stor bakke remoulade med pølse ved siden af.

Jeg bruger en iPod med Nike+ når jeg løber, og har fundet et ganske godt program, så man kan sammenligne forskellige løb. Her mine 2 sidste. Er det kun mig, der synes det ligner Mogens Camre, hvis man tilter hovedet lidt?

Snapz Pro XScreenSnapz001.png

Hybris – Café Latte

May 9th, 2008

Jeg indrømmer at jeg blev lidt befippet, da jeg forleden opdagede at en café tæt på mig, serverede Brunch. Rigtig brunch. Der indgik endda spansk pølse, som en af fundament ingredienserne. Hvis man så lige ser bort fra prisen på 100 kroner, som kan måle sig med Brunch i København, hvor juicen er presset af Ole Henriksen, så var jeg bestemt imponeret.

Nuvel. Jeg smed alle små-by’s-fordomme overbord, gik ned og forlangte en Iskaffe på “Vores Café”. Det havde de ikke. Men de havde en “Caffé Latte” og en “Café au lait”. Og her må de sprog- & kaffe-kyndie gerne byde ind, men er det ikke det samme? Bare landet til forskel?

Nedslukket bestilte jeg en Is-te. For så at sidde der indtil de lukkede. kl 17.30!?!

Intet som når ens by dunker en i hovedet.

Smags-vacuum

May 8th, 2008

martin

Øhm. Hvorfor er der ingen der har sagt, at Martin holder breezer-fest på toppen af hitlisterne?

Jeg tager en bus ud af verden. Nogen der vil med? Der vil blive serveret Tv-2 og Ron Zacapa med jævne mellemrum.

Inspireret af Stiletten‘s indlæg om tis, så kom jeg til at tænke på, at jeg for nyligt havde en lignende samtale om emnet.

En veninde er flyttet til Aalborg, og har simpelthen valgt den mest Simon-fjendtlige lejlighed, man kan forestille sig. For det første er der 2 meter til loftet. Med synlige bjælker. Det passer ikke så godt med mine 1.95 cm. Så besøg 1 skete med en kombination af hule drøn, blå mærker og kravlende rundt på knæer, for at komme rundt i lejligheden.

Men det værste er nu toilettet, som er besiddelse af skrå vægge. Jeg er sikker på helvede, er et sted med irriterende toiletter og hvor man er tvunget til at drikke vand konstant.

Der er 2 muligheder. Enten står jeg op i en yderst mærkelig vinkel, svarede til et let bue. Det gør det umuligt at kigge end af “løbet”, så at sige, og derfor ret umuligt at sigte og ramme.

Den anden mulighed er at sidde ned. Men selvom jeg er en mand i besiddelse af 300 kroner shampoo og grønne planter, så må der altså trækkes en streg i sandet. Denne streg er åbenbart lavet af tis.

Hvis jeg endelig skal begynde at sidde ned og tisse, så bliver jeg naturligvis også nødt til at kalde dem for “at jeg skal lige ud og risle”.

Tid, sted og anvendelse?

May 6th, 2008

Gæt hvad jeg har fået…
DSCF1036.JPG

Nærmest voksen

May 5th, 2008

Jeg har et møde med min bankrådgiver i dag. Det lugter af seriøsitet i en grad, jeg ellers ikke gider. Når man bliver 29, så må man åbenbart ikke være medlem af Nordea’s svar på “Dille-klubben” længere.

Slut er alle de farverige tilbud om alkoholfri diskotek og spænende lån til en ny fjernstyret bil.

Nu står den på samling af pensionsordninger, mystiske renteloft og budgetkonto. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det er et skridt ned. Hvorfor må livet som semi-voksen ikke være som konfetti-regn i et McDonald’s boldrum?

Nutidens Ironi

May 3rd, 2008

Er vist når en “applikation” på Facebook kaldet “You’r special” vil have man inviterer 15 mere, før man kan se noget som helst.

Ord

May 2nd, 2008

Lange bade, i rum uden navn.
Kan den skylles væk, denne følelse af savn?

Kaffe, 1 Del

May 2nd, 2008

  1. Hæld de hele bønner op i en skål. Du skal bruge cirka 7 gram pr. kop. Nyd duften. Der er ikke noget bedre.DSCF1027.JPG
  2. Efter du har stået med næsen nede i bønnerne, som en tumpe, så hæld dem over i kaffekværnen. Mal bønnerne. Det er tilladt at gå udenfor imens. Det larmer nemlig som ståltråd i en persiellehakker, burde larme.
    DSCF1028.JPG
  3. Friskmalet kaffe. Til stempelkande, skal man nok lege lidt med hvor grov, den skal males.
    DSCF1029.JPG
  4. Kog vand, åben låget, og lad det køle lidt ned bagefter. For varm, så dræber du alt smagen. Teoretisk er 96 grader det optimale. Siger de.
    DSCF1030.JPG

Velbekommen!