FamilieWeekend 2008
June 9th, 2008
Kun på vores familieweekend…
- …er det så hyggeligt fredag, når vi kommer, at min kære fader og mig, må se os nødsaget til at indtage 4 snaps, da vi spiser frokost ude i naturen. (Man må jo ikke indtage et ulige antal!)
- …har vi en hoppeborg med til børnene. I år var den dog så slidt, at selv talrige redningsaktioner med gaffa-tape måtte anses som mislykket. Vi blev enige om, at kvaliteten på gaffa’et var for dårlig. Da der så begyndte at opstå planer om at kravle ind i puden og lappe indefra, måtte vi holde igen med de kolde øl.
- …er der medbragt et nedkølingsaggregat til øl, da køleskabet simpelthen ikke kan være med. At den så var lettere ustabil og kunne give stød, samt slugte strøm i helt stor stil, kan kun være ubetydelige bi-ting.
- …blive jeg valgt til den hold, der skal lave middagsmad. Dette hold startede med at fylde 4 kopper med gul gajol, for man skulle jo have lidt at styrke sig på, grundet det tunge ansvar. Da flasken var drukket, var moralen i køkkenet sky-høj til trods for at maden vist aldrig havde været dårligere…
- …er der lige over lørdag middag, en traditionsrig gå-tur langs stranden, hen til den nærmest havn, hvor der indtages lidt øl i solen. Denne gang toppet med at en måtte ned i havnebassinet for at afgøre et væddemål.
- …ender et andet væddemål med at 3 personer smider tøjet og forsøger at vandre ud til en åle-ruse.
Dobbeltløberen, Del 2
June 5th, 2008
Til tvivlerne, benægterne og fanklubben:
Med fare for at komme i klemme i en vred pølsemands pølsetang, så lykkedes det mig at tage dette spionfoto, som med al tydelig skrækkelighed viser at det ikke bare var et feber-mareridt. Hvordan det skulle være muligt at tage en bid af den ene pølse, uden at få den anden op i næsen, er mig en gåde…

Det der sol?
June 2nd, 2008
Hvilke specielle egenskaber er det lige man skal have, for at kunne blive pletvis skoldet? Jeg tilbragte næsten hele min søndag i solen.
Resultatet? Jeg er total rød på min højre albue. Jeg er målløs.



