Søndagsbilkort
August 24th, 2008
Sofa slår tøjvask.
Kim Larsen kopi-band i nærliggende park slår sofa.
Regn slår kopi-band.
Sofa slår regn.
Og det var så den søndag. Nogle gange skal man gå langt og igennem meget, for at opdage at man ikke flytter sig.
Med hjælp fra Japan…
August 23rd, 2008
Black Armani Sweetness.

Om at styre sine lyster…
August 18th, 2008
Jeg vidste det bare! Jeg kan slet ikke håndtere at have boller i fryseren. Lidt som med øl i køleskabet. Jeg ved fristelsen er der, og pludselig tager man sig selv i at komme med alle mulige undskyldninger. Dårlige undskyldninger.
Jeg kunne ikke sove i nat, så kl 1 stod jeg op og blev enig med mig selv om at en lun bolle, da heeeelt sikkert kunne sende mig ned af Døsig Street. Problemer var så bare at de jo er frosne og det tager altså 6*6 minutter på min brødrister, før de er nogenlunde optøet.
Cirka en halv time inde i min bolle-situation og flere timer over min normale sengetid, bliver jeg dog så sur på hele projektet, at jeg beslutter at drukne mine halv-frosne boller i 3 centimeter smør. Det virker så ikke. Smør slår ikke kulde. Så ved I det.
Fuldstændig grædefærdig over et SÅ kulsejlet projekt, tramper jeg utilfredsstillet i seng.
Lorte boller…
Weeds & Kaffe
August 17th, 2008
Jeg starten min morgen stille og rolig, med en skive af brødet jeg bagte i går og 2-3 kopper kaffe.
Ellers slapper jeg af på sofaen og ser et par afsnit Weeds, som jeg på det sidste er blevet helt afhængelig af(Pun intended).
Serier handler om en alene-mor i en fiktiv forstad, som efter sin mands pludselige død, kaster sig ud i af sælge marijuana til de på overfladen pæne forstadsforældre.
Dette giver en dejlig skæv(Pun intended) vinkel på problematikken omkring at have en teenage-søn, og en søn lige på vej ind i puberteten.
Se for eksempel hvordan den afdøde mands bror håndterer onani-snakken med den mindste søn, da denne bliver ved med at benytte en “Gokke-sok”, som han derefter skylder ud og forstopper rørene i huset. Simpelthen genialt.
Dagens frugt. Øhm…Brød.
August 16th, 2008
Ikke dårligt at en singlefyr fra fra nordvestjylland. Hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg. For her er ikke andre til at smage :)
Så er det bare at kværne gourmet bønnererne og nyde eftermiddagen med en nymalet kaffe med frisk brød :)

Travl lørdag!
August 16th, 2008
Det har været en lørdag som, indtil nu, har været udsat for usædvanligt meget energi.
Jeg har vasket tøj! (Dog tabte jeg det meste af det nyvaskede tøj på fliserne…)
Jeg har bagt grovboller! (Dog tabte jeg det meste af en 5-kornsblanding på køkkengulvet)
Jeg har bagt grovbrød! (Dog var brødet alt for stor til formen, og nu ligner det…tja ved ikke. Det danske sprog mangler ord for den slags brød)
For hver handling er der åbenbart en negativ en af slagsen. Hemmeligheden er vist at man ikke skal lade sig gå på af det.

Host…Host
August 14th, 2008

Jeg ligger her på mit yderste, og frygter seriøs for min fremtid. Når mænd er syge, er det jo som bekendt ikke til at spøge med.
I det mindste er jeg nu helt opdateret med sidste måneds-grooming råd. Åbne for OL? Nej tak. Jeg er sikker på det ville skubbe mig ud over kanten.
Vine erfaringer
August 12th, 2008
Under den yderst dårlige overskrift, der spiller lidt for meget på Vine og Mine lyder næsten ens, så gemmer der sig kun et umiskendelige faktum;
Man kan sagtens få det dårligt af gode vine. Når man altså ikke spytter ud…
Fredagmorgen
August 8th, 2008
Kan man begynde en morgen bedre end med friske rundstykker, nymalet kaffe og levende lys? Mja.
Teoretisk kunne man måske godt, men jeg har altså ikke tænkt mig at have sex med et rundstykke.
Ikke engang en fedtet høj snegl fra bageren af…
Ferie-succes kriterier
August 5th, 2008
- Jeg kan ikke huske hvordan man sætter en bærbar i en dock.
- Jeg har lykkeligt glemt mit password.
- Jeg havde glemt hvor grimt kaffeautomat-kaffe smager, og nu skal mine smagsløg igennem en meget grum tilvending igen…
- 190 mails ventede. (Markér alt, slet – Thank god!)
- Mine sager er ikke forsvundet under min ferie…
- “Left to themselves, things tend to go from bad to worse.”
- Og så er jeg åbenbart blevet SÅ doven, at jeg kun kan punktopstille.
Ding. Dong. Im back.



