Kvinder er altså mystiske!
September 30th, 2008
Jeg bliver nødt til at indrømme at jeg trådte ind i syndens hule i den foregående uge. Brød mine principper, og satte lystigt ild til dem på TV-mediets alter.
Jeg kom til at se en bid af "Dagens mand". En af de ny-sadistiske shows på TV, hvor det i bund og grund, går ud på at ydmyge og skabe pinlig tv. 20 kvinder bliver stillet op i en halv rundkreds, med hver sin knap. Ind i midten træder en fyr så, og så skal jeg ellers nok love for at alle piger får mulighed for at vælge fra og svine til.
Men der skete noget mærkeligt; Ind trænger en forholdsvis fit fyr. Han har været i Kosovo eller et lignende sted, og man ser nærmest hvordan han hjælper med at bygge skoler op, og lege med børn. Vel hjemvendt er han så handymand, og tror I så ikke også, at når han har brug for at indtrykke sig, maler han nærmest digte på et lærred.
Med andre ord, var jeg nærmest overbevist om at INGEN lys ville blive slukket, men også samtidlige lys i alle kvindernes øjne ville blive tændt.
Og hvad skete der? Med et brag slukker der rundt regnet 15-17 lamper. Jeg må vist sande at jeg ikke fatter kvinder. Når de/I ikke engang lever op til fordommene, hvad skal man se egentlig regne med?
Me, as in not cool…
September 29th, 2008
Det bliver koldere i vejret. Det kan man mærke på flere områder. Dels kæmper jeg en kamp for ikke at tænde mine radiatorer. Det skal man ikke gøre før oktober. Jeg er dog ret sikker på at jeg kunne se min ånde her i weekenden, og jeg er lidt i tvivl om dette faktum annullerer den anden regel?
Dels nægter jeg at tage hansker på, når jeg cykler på arbejde. Hvis jeg gør det her i september, så kommer jeg til at være en kæmpe tøjpude i december. Det handler om ikke at blive pivet for hurtig…
Men allertydligst er det på mit badeværelse, I øjeblikket er det indvaderet af edderkopper, der kryber fra kulden og op til paradiset med høj luftfugighed (Jaja, jeg ved godt mange er skuffet over jeg ikke bevægede mig i retning af; haha Simon er nøgen og det er koldt, så ved vi godt hvad han tænker på – fniiiiis. Men sådan er jeg ikke! )
I morges var der ikke mindre end 4 edderkopper på mit badeværelse. Og mens jeg er taknemlig over, at der ikke var 5, og de derved ikke kunne holde mig på arme og ben, mens den sidste kravelede ind i min mund, så var jeg alligevel bekymret over at 2 af dem var så store, at de kunne krølle mit indfangningspapir sammen, og smide det tilbage i hovedet på mig…
Happy #7
September 25th, 2008
Så er der lidt billeder fra foto-turen. Onde rygter var ude omkring jeg bare sad på en café og drak øl. Det måtte jeg selvfølgelig bevise, at det gjorde jeg ikke….udelukkende.

Happy #6
September 25th, 2008
Når morgenmaden omsættes til billeder.
Når aftensmaden omsættes til video… Men tør man offentliggøre det? :P


Happy #5
September 24th, 2008
Lykken er vist en half & half med produkter fra Thisted Bryghus…

Happy #4
September 24th, 2008
Lykken er at kunne sove en anelse længere, og gå ned og handle rundstykker og brie, og ikke helt vide om man skal have espresso eller almindelig kaffe.
Hmmm. Måske lykken ikke er helt koffeinfri?
Happy #3
September 23rd, 2008
Det er skønt at komme ned i kantinen hver dag og se kurve fyldt med rundstykker. Borde med 3-4 slags ost. Marmelade i forskellige afskygninger. Kogte æg.
Og bare tage kaffe fordi man hjemmefra har spist gryn med fibersund overpå. Noget så tørt at jeg kan sandblæse en cykel bagefter.
Men det er sundt. Og som Mr. Leary siger "All I do is eat and shit, I’m gonna live forever!"
Happy # 2
September 23rd, 2008
Tina Dickow har skrevet "kærlig hilsen" til mig… Jeg tror jeg er forelsket…
Godt nok betalte jeg hende for det, og jeg var en ud af ca 250. Men alligevel altså!
Happy #1
September 22nd, 2008
I disse paniske finanstider, er det vel en god ting at man ikke har det mindste opsparing…
En skøn mandag!
September 22nd, 2008
Det er dejligt at vågne op til en mandag, hvor det første man ser, er en rød sol stige op over Ground Zero. Jeg er godt nok stadig øm i venstre balle efter lørdagsflytning. Det er så åbenbart den muskel jeg bruger mest, når jeg flytter. Go figure…
En god uge venter med besøg fra ÅrhusLand Tirsdag og Onsdag, og Fredag/Lørdag skal jeg på IT-kanindræberkursus i København.
Livet er let, skønt og breezer-agtigt.



