Min plante på badeværelset er ved at dø. Omsider. Jeg havde ellers ikke givet den mange dage, da miljøet er høj luft-fugtighed, ingen sollys, og mig syngende hver morgen.

Men det er mystisk, fordi der er ét grønt skud i planten. Som om små-plantemænd, havde vidst de var ved at dø, satte sin bedste mand på sagen, og skød ham ud af en luftluge i håb om at finde vand og næring.

Derudover har 5+ mennesker udbrudt: “Naaaaj, du har fået briller!”. Øh. Jeg har haft briller siden jeg var 3. Man forsøger åbenbart at kigge mig så lidt så muligt i hovedet…. hmm tak.

Det er rigtig rart at folk kan lide mine nye briller, men når min bus-chauffør roser dem, så er det måske på tide at tage cyklen…

Så sidder man her, med post-traumatisk oscar-sukkerchok, og forsøger at vågne efter alt for lidt søvn. Men det går ikke… For når jeg bliver for vågen, er der et par ting der kommer lidt for tæt på…

Jeg har endnu ikke fået den rigtige lejlighed i omegn af København. Ikke fordi jeg er kræsen. Jeg tjener bare ikke hundrede tusind fantasilioner i sekundet, så jeg synes ikke jeg har råd til de prisen, folk er så kække at sætte til salg.

Jeg satser på panik før lukketid. Eller en lang-tidsbooking af en mødelokale…

Efter en lille bytur og stadig friske erindringer omkring meget medie-opmærksomhed, er jeg blevet opmærksom på en spændende ting i nattelivet.

Måske er den ekstra tydelig i nordvestjylland, det skal jeg ikke kunne sige, men i går spottede jeg et meget markant skift i stil, som vist bedst kan beskrives som “Selander-effekten”.

Pludselig er der meget større koncentration af piger med en anderledes hår-stil og piercinger. Personligt hilser jeg skiftet velkommen :)

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er mand, men jeg magter simpelthen ikke at eje en vandkande. Den første jeg havde, holdt op med at virke efter 2 uger. Den nuværende har jeg haft en del længere, men problemet har været nøjagtig det samme;

Så snart jeg begynder at hælde, kommer vandet fint ud, men efter 2-3 sekunder så går det kraftigt den anden vej, for til sidst at ende, som noget en pensionist med blære-problemer kunne have gjort bedre.

Jeg afsatte derfor søndag til løsning af disse problemer. Efter timelang totur med kogende vand, kalkfjerner, knive og kødpinde var jeg ikke et skridt nærmere en bedre løsning.

Jeg må vist indse at jeg skal ud og købe en ny vandkande. Jeg ved ærlig talt ikke hvad der er værst. At noget så simpelt ikke virker eller at jeg har en mening om vandkander…

Det er streng forbudt at putte flamingo i pap-presseren. Det skal om i en container på den anden side af huset. For at undgå at gå flere gange, så fylder jeg alt flamingo i en kæmpe sort sæk, tager overtøj på og begiver mig udenfor.

Cirka halvvejs får jeg ligesom en ud-af-kroppen oplevelse;

Jeg går med en kæmpe sæk på ryggen. I snevejr. Med rød hue på. Det er bare ikke i orden at få jule-vibes i februar!

Da jeg endte i det mørke nordvestjylland, var det egentlig ikke meningen. Først var det ikke meningen, at jeg skulle have job heroppe efter jeg endte min uddannelse i Århus. Så var det ikke meningen, jeg skulle blive hængende.

Men man tilpasser sig. Jeg tog jobbet fordi det var et godt firma. Jeg var villig til at flytte, fordi man i 2001 ikke kunne kaste en sten uden at ramme 4 Datamatikere, der ledte efter jobs. Jeg blev fordi jeg fik venner. Venner og tryghed. Og et godt job. Igennem de sidste 7 år har jeg mere eller mindre insisteret på at dette var en mellemstation. At jeg egentlig var på vej til en større by.

Men som tiden går, bliver det spor, man trasker rundt i, dybere og dybere og sværere at komme op af. Jeg har altid haft hang til tryghed, så det var egentlig nemmest at blive hvor jeg var. Og HVIS jeg skulle flytte, så skulle det være til Århus, hvor jeg kender nogle nede.

Jeg flytter inden sommer. Men ikke over på den anden side af gaden. Og ikke til Århus, hvor jeg kender byen og menneskerne. Jeg flytter til København. Og tanken er lige dele skræmmende og spændende. Jeg kender ikke byen. Jeg kender ingen derovre.

Lejligheden er opsagt, og jeg har ikke en ny på hånden. Det er til at få det helt dårligt af. Men i sidste ende, skal det nok gå. Det skal nok gå…

Jeg har haft en kammerat på besøg siden mandag, og fælles for os begge er vist, at vi lider af komplet mangel af en “hygge-bremse”. Så når vi er sammen, så ender aftenerne med rigelig mængder rødvin, spændende oste og god mad. Frokoster bliver indtager på cafér. Morgenmad er fyldt med rundstykker, wienerbrød, kaffe, juice og blødkogte æg.

Så når jeg sidder på arbejde igen her efter 2 fridage, så er kontrasten næsten ikke til at bære. Jeg var forøvrigt også til tandlæge her i vinterferien, og mod forventning ville han ikke gøre noget med mine tænder, selvomjeg fik en dør i hovedet nytårsaften.

Mindet om at jeg, blødende stod og spyttede tandstumper ud i en håndvask, er nok lettere overdrevet… Men det føltes sådan!

Det var en ovenud hyggelig oplevelse at være til kaffesmagning i går. For det første har indehaverne en meget afslappet holdning til tingene, hvilket mærkes på kunderne; En kollega ringede derned, da hun havde glemt at købe billetter. Jamen hun kunne bare komme. De skulle nok lave lidt ekstra plads, og de ville så nødigt sige nej. Derudover blev der ikke kontrolleret billetter, da de som udgangspunkt stolede på folk. Det er altså sådanne småting, som gør man og jeg kommer igen.

Derudover er det altid en fornøjelse at høre en mand fortælle, som virkelig brænder for det, han fortæller om. Så er emnet egentlig underordnet. Og ham her brændte virkelig for sin kaffe. Da der heller ikke var angivet et slut-tidspunkt, var der ikke noget der hastede.

Det var også rigtig rart at høre, at jeg faktisk vidste lidt om emnet, og en del af det han fortalte var en genopfriskning. Men der var sandelig også basale ting, som kom helt bag på mig. 

• Der er næsten ingen koffein i en espresso. Der vel og mærke er brygget rigtig. Dette gælder forøvrigt også for stempelkande-kaffe. Det er den almindelige kaffemaskine-kaffe, der gør at man ikke kan sove. Så når folk siger, at de hellere vil have en kop the fordi ellers kan de ikke sove, så indtager de helt sandsynlig meget mere koffein end ham der tager en espresso.
• Fair trade er for det meste bare falsk glorie-pudsning. Det handler om noget der hedder 15 cents mere pr pund kaffe. Det meste går til de store virksomheder.
• Der er 3 “stadier” af kaffe. Low-grown, grown og high-grown. Den bedste er high-grown. Men alle lande skal have de 3 stadier, og da der er lande der ikke kan komme højere op end 400 meter pga geografi, så er det meget forskel på high-grown kaffe i lande, der dyrker den i 400 meters højde og i 2200 meters højde. På trods af de begge er high-grown.
• Kaffebønner der lige er kværnet mister 40% af sin smag indenfor det første minut. Vil du forbedre din kaffeoplevelse, så anskaf en kværn der kan kværne bønnerne ensartet, og køb hele bønner. Køb også en stempelkande. Så er du rigtig godt på vej.

Helt utraditionelt har vi fået en ny café her i byen. Endda i gå-afstand fra mig. I aften har de indbudt til en kaffe-aften med smagsprøver, kage og fortælling.

Selvfølgelig er jeg da der. Det mangler bare!