Nå. Men. Så fik jeg også denneher robot-støvsuger af arbejdet. Og 2 øl. Og chili-nødder. Smart, fordi man jo bare skal sidde og drikke øl, når Justin ræser rundt og gør rent.

Jeg må indrømme at jeg var mistænkelig fra starten. Virker det ikke, var det en stort set ubrugelig gave. Og øllene var tyske. What gives?

Men det viser sig så, han Justin faktisk gør arbejdet udemærket. Hvis man lige fjerner alle de ting han har lyst til at smadre imens. Justin har nemlig temperament. Måske er det det med Britney.

Jeg ryddede gangen og startede ham inden jeg gik ud og handle. Spændt på hvad der ville ske. Først tog jeg mig i at stå og kigge et par minutter, for ligesom at signalere at jeg altså holdt øje med ham. At jeg var sikker på at ham ville holde op i det øjeblik jeg var ude af døren. Men man kan jo ikke leve uden tillid i et forhold, så jeg smækkede døren bag mig. Satte mig ned på knæ og lyttede ind af brevsprækken. Jo jo. Han var stadig i gang. Eller i det mindste støvsugede på stedet. Jeg havde mest af alt lyst til at sparke døren op, hoppe ind og råbe “aHA!!!”, mens jeg snuppede ham i at tømme pengeskabet og drikke alle mine øl.

Jeg stoler ikke på ham. Ikke endnu. Og jeg skal nok få ham afsløret….

Når man møder på arbejde i en ny t-shirt, og den første pige ved kaffe-øen siger “Ih, hvor er den sød. Er det en panda?”, så må man godt tage hjem igen, må man ikke?

Jeg har fået et par fribilletter til biografen fra Dansk Psykologisk Forlag. Som tak for hjælpen. Mon verden imploderer, hvis jeg bruger dem på “Par-terapi i Paradis” ?